Treogtredive

Det føltes altså underligt!

Til daglig tænker jeg ikke over, at når jeg bruger penge, så er det udelukkende Janus, som har tjent dem. Jeg går ikke og spørger om lov eller undlader at købe noget, fordi jeg trækker dem fra en konto med hans navn på. Det føles slet ikke anderledes fra for et par år siden, hvor jeg bidrog med min egen løn til vores fælles økonomiske råderum. For jeg “arbejder” stadig. Mit job er bare ulønnet. Men tilbage til udgangspunktet – følelsen – den udsprang af, at Janus havde fødselsdag i går, og jeg gerne ville give ham en gave. Lige dér, føltes det alligevel mærkeligt, at købe noget til ham for penge, som han havde tjent. Der til lagt at han får en SMS med beløb og sted kort efter, at jeg har brugt mit betalingskort i en butik. Det er der altså ikke meget overraskelse over.

Så jeg syntes selv, at jeg var lidt smart, da jeg fandt på at købe nogle brugte krimier. De kontanter, der skulle skifte hænder, ville han ikke få nogen SMS om. Men jeg havde glemt, at Janus kan se, når jeg kommenterer et opslag på Facebook, så han spurgte selvfølgelig nysgerrigt ind til, hvad jeg skulle købe. Røverhistorier er ikke lige min stærke side, så da Janus næste dag skulle ind og vaske bilen ved The Lakes, kunne han lige så godt selv købe bøgerne med hjem. Antiklimaks!

Bøgerne blev gaver fra L og M. De hjalp med at pakke ind og skrive kort. De hjalp også med at bage en lagkage. Den voldte mig lidt vanskeligheder. Den skulle selvfølgelig være mælkefri, og så løb jeg tør for almindeligt sukker undervejs. Men trods det, smagte den godt. Og Janus blev glad.

Gaven fra mig er en tur på Fat Bikes i ørkenen, når min mor arriverer i midt december. Hendes rolle er nemlig at babysitte, når Janus og jeg skal ud og sprøjte med sand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s