Trækfugle

Vinteren er her, og den er velkommen. I et ørkenland byder den på under tredive grader, svale briser og små totter af skyer i ny og næ på den blå himmel. Perfekt udevejr! Vasketøjet er længere tid om at tørre, bilen står i garagen til fordel for cyklen, og vi bruger i gennemsnit kun én T-shirt hver om dagen. Hvad mere kan vi forlange? Ikke mere! Men det stopper ikke her. Oveni det behagelige udevejr er der en dejlig bonus ved vinterens komme: Trækfugle fra Danmark som indlogerer sig på vores gæsteværelse her i Townhouse 930. Og de er lige så velkomne!

Det varme Dubai lokker de blege vikinger herned for en stund, så de kan glemme mørke, kulde og slud og tanke D-vitaminer. Vi føler os heldige, fordi de vil kombinere deres ferie med et besøg hos os. Så får vi tanket op på selskab af søde mennesker, som vi holder rigtig meget af.

De sidste to ugers tid har Janus’ søster og hendes familie boet hos os. Fuldt hus med fire voksne og fire børn under samme tag. Vi krydrede besøget med en omgang ondt i halsen – alle otte på skift – og det satte lidt en dæmper på energien de første par dage. Mændene udlevede en drengedrøm på tribunerne i Abu Dhabi, da de den sidste weekend i november heppede på Kevin Magnussen til Formel 1 (Janus kommenterer i skrivende stund fra Fatboy’en: ”Jah, jeg ved ikke, hvor meget vi heppede på ham, han udgik jo med det samme”).

img_8921

C og jeg kiggede efter ungerne, tørrede næser, suttede Strepsil og havde ondt af os selv på skift. Men det gik, og det skal sådan noget jo – sygdom eller ej.

Weekenden efter tog vi revanche og kørte til Sharjah for at opleve noget nyt. Det gjorde os godt. Ved Al Majaz Waterfront spiste vi pizzaer, imens Sharjahs svar på Dubai Fountain underholdte med musik og farver.

img_9206

På Sharjah Discovery Centre nød M helt SELV at køre den blå bil,

img_9214

og L begejstredes (blandt meget andet) over luftens virkning på plastikbolden.

img_9220

Vi havde 2 1/2 timers sjov leg på det eksperimenterende museum. Ungerne elskede det. De voksne ditto. Senere – om eftermiddagen – købte vi entré på Mini Splash Park – for lige at hænge lidt på bænken, imens L, M og O legede i vandstrålerne.

img_9225

De små tandsæt begyndte dog hurtigt at klapre, da solen gemte sig bag palmerne og vandet var iskoldt. Hængen blev til søgen efter et sted at spise med trætte trolde på skuldrene. Det lykkedes – og derefter var det hjem på hotelværelset og sove. Med sin korte afstand til Dubai og utallige muligheder for børnevenlige aktiviteter, blev Sharjah det perfekte staycation for os. Tak for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s