Krabberokke

I går morges følte både Janus og jeg trang til at udforske øen lidt. Bare en lille smule. Den trang gav ikke genlyd i de to poder. Men som med så meget andet, bestemte mor og far, og efter morgenmaden lod vi klipklapperne stå og spændte de ergonomiske sandaler stramt om anklerne. I udkanten af…

Forsinket

Lige siden jeg har fået børn, har jeg haft en undskyldning for at komme for sent. For er der nogen, man ikke kan skynde på, så er det børn. I hvert fald ikke vores. Tro mig. Jeg har prøvet. De par år jeg nåede at jonglere med fuldtidsjob og bringe/hente afkom i institution, kæmpede jeg…

Infirmeri

I sidste uge kom jeg for første gang personligt i nærkontakt med det dubai’ske sundhedsvæsen. L brækkede jo benet sidste år, så vi har da gæstet et hospital før, men det var så ukompliceret et brud, at det blot føltes som en kort konsultation hos en almindelig praktiserende læge. Kun turen ned til afdelingen for…

Syd for ækvator

”Men, far, hvad er ækvator?” L kigger forventningsfuldt på Janus henover aftensmaden. Rasmus Klump og hans venner sejlede engang til ækvator, og den film har L set mange gange, da hun var lille. Janus bruger den som reference, da han beskriver fænomenet. L kan godt huske, at Rasmus Klump og vennerne sejler ind i en…

Offline

Det er, hvad jeg har været i rigtig lang tid. Afkoblet. Ingen kriblen i fingrene for at nedskrive M’s finurlige betragtninger af verden. Intet hoved fuldt af ideer til overskrifter på blogindlæg på vej hjem fra supermarkedet. Ingen halvfærdige kladder på computeren, fordi børn holdes vågen af hoste om aftenen. Ingenting. Jeg har slet ikke…