Syd for ækvator

”Men, far, hvad er ækvator?” L kigger forventningsfuldt på Janus henover aftensmaden. Rasmus Klump og hans venner sejlede engang til ækvator, og den film har L set mange gange, da hun var lille. Janus bruger den som reference, da han beskriver fænomenet. L kan godt huske, at Rasmus Klump og vennerne sejler ind i en tørresnor (alias ækvator) spændt ud over havet og møder Kong Neptun. ”Ækvator er en linje rundt om hele jorden, som deler den øverste halvdel fra den nederste”, fortæller Janus. L er ikke hundrede procent tilfreds med forklaringen, men synes til gengæld opløftet ved mindet om den lille Rasmus Klump-film. Hun nikker og skovler mere råkost indenbords. Jeg smiler til Janus. Jeg tror kun, at det er os – voksne – som synes, at det er noget særligt, at vi skal rejse til et land, som ligger syd for ækvator. Det har vi aldrig prøvet før.

Seychellerne ligger syd for ækvator og der flyver vi til om en uge. De 115 øer ligger spredt udover et havområde på 1,3 mio. km2 i Det Indiske Ocean nord for Madagaskar. Efter både at have været koloniseret af franskmændene og briterne fik republikken selvstændighed i 1976. Republikken er et demokrati med eget sprog – ”seselwa” og egen valuta (det er faktisk verdens mindste land med egen valuta). Øerne lever hovedsaligt af turisme og eksport af fisk og kanel. Det meste af befolkningen (ca. 90.000 i alt) bor på hovedøen, Mahe. Det tropiske klima giver kun to årstider – fugtigt og varmt fra november til april og tørt og lidt køligere resten af året.

Seychellerne er kendt som et eksklusivt tropisk ferieparadis. Umiddelbart ikke lige en destination efter vores hoved. Smukke hvide strande. Svajende høje palmer og turkisblåt vand. Overdådige ressorts og luksuriøse hoteller med store swimmingpools, kolde drinks og forskellige tilbud om aktiviteter til børn (inklusiv børnepasning). I de rejseguides og artikler, som jeg har gennemtrawlet, findes der ikke lange lister over must-sees som f.eks. museer, arkitektonisk interessante bygninger og religiøse, kulturelle eller historiske steder. Altså et sted, hvor man hovedsagligt kan foretage sig … ingenting. Helt ærligt! What’s not to like? Det tænker min bedre halvdel ihvertfald. Og jeg har besluttet at lade mig inspirere og give det en chance. Jeg har jo faktisk ikke prøvet den måde at rejse på før. Alligevel har jeg svært ved at slippe tanken om, at det er lidt underligt at rejse væk for blot at slappe af ved pool og strand. Det kan jeg jo gøre herhjemme. Men mon vi kan holde ud at ligge helt stille i alle ni dage? Jeg tror det ikke. Med 115 øer kan vi nok ikke lade være med at gennemføre et par (ø-)hop og f.eks. hilse på de store landskildpadder på Cousin og Curieuse eller gå en tur i Nationalparken Vallée de Mai på Praslin Island, hvor de endemiske Coco de Mer-palmer gror. Jeg glæder mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s