Krabberokke

I går morges følte både Janus og jeg trang til at udforske øen lidt. Bare en lille smule. Den trang gav ikke genlyd i de to poder. Men som med så meget andet, bestemte mor og far, og efter morgenmaden lod vi klipklapperne stå og spændte de ergonomiske sandaler stramt om anklerne. I udkanten af hotellet mod syd ligger et par vandrestier til forskellige niveauer. Vi valgte den korteste og letteste. Den bugtede sig forbi et sumpet område med underlige fisk, som lever halvt på land, halvt i vand og en stor samling konkylier (hvornår er det egentlig en konkylie, og hvornår er det en snegl? Jeg er lidt i tvivl her …).

IMG_9696

Imellem dem fik L øje på en stor lysebrun krabbe. Jeg undertrykte et gys, da hun – helt upåvirket – udpegede den for os andre. Nøj, den var stor! Den stod helt stille et øjeblik, som om den tænkte det samme om os, og så krabbede den sig sidelæns ind imellem træstammerne. Jeg var helt høj efter det møde. Billedet af den, gør den desværre ingen ære. Den var bare så flot!

IMG_9699

Grustien gik opad og blev hurtigt til klipper og store sten. Vi forcerede dem med stor fryd. L og M elsker at klatre, så det her var ren legeplads for dem. Huhej, hvor det gik. Vi lagde glatte grannåle, tynde træstammer og kugleformede kokosnødder bag os. Sveden kildede i øjnene, og vi bællede grådigt af vandflaskerne. Så – lige med et – kunne vi skimte den vidunderlige udsigt, vores vandring afslutningsvis skulle belønnes med. Wauw! Janus og jeg skiftedes til at knipse løs med kameraet, imens L og M undersøgte et stort kors og en gammel grav. Uden skygge gik der ikke lang tid, før vi vendte tilbage til stien og hjemad. Janus’ og min eventyrlyst var stillet, og vi var alle enige om at afkøling i poolen var det mest fornuftige.

I går eftermiddags blev det ligesom lidt for meget med al den afslapning. Ikke at skulle rede seng, samle håndklæder op fra gulvet, lave mad, rydde af og sætte i opvaskeren. Blot gå til poolen og slappe af med badning, bøger og spil. Den største kraftanstrengelse indtil videre må have været at huske det hele, når vi skulle fra værelset til poolen, så vi undgik en tur tilbage. Og ja, der er da meget at holde styr på; solcreme, solbriller, vandflasker, badetøj, poollegetøj, bøger osv. Men at kalde det en kraftanstrengelse er måske lige overdrevet nok. Derfor sørgede jeg lige for en lille rask gulvvask i balsalen – som de hernede kalder for badeværelset – helt ubevidst. Med ét barn i badekarret, mand og andet barn under bruseren lagde jeg badetøjet i håndvasken og tændte for hanen for at starte en iblødsætning. Og så glemte jeg alt om det. Jeg var optaget af M, som slappede af i badet, og jeg tog det her billede af ham.

IMG_9731

Pludselig opdagede jeg, at gulvet var blevet vådt, og det kunne ikke være M, for han havde ikke fyldt særlig meget vand i karret. Jeg kiggede op og så, at håndvasken var løbet over for lang tid siden og bordet omkring samt hylder og skuffer under druknede. Frem med de store bløde hotelhåndklæder og i gang med at tørre op. Janus og jeg lavede et samlebånd fra gulvet under vasken til udendørsbadet og udvekslede henholdsvis drivvåde – og hårdt opvredne håndklæder. Det var effektivt. Vi fik ryddet op og skyndte os at slappe af bagefter.

Her til morgen snuppede vi en omgang dart efter morgenmaden. Jeg hørte et barn sige M’s navn og vendte mig om. Der stod Sofien – en dreng for M’s klasse. Jeg spugte M, om han kender ham, og han svarede uden tøven: ”Nej.” ”Jamen, er det ikke Sofien fra din klasse?” Prøvede jeg. ”Nej, mor,” M var overbevisende, og jeg blev i tvivl, om jeg havde hørt forkert. Drengen var ikke sammen med sine forældre, dem ville jeg have kunnet genkende, så måske var han bare en tro kopi? Jeg kunne ikke slippe det, og spurgte ham forsigtigt direkte, om han hed Sofien. Manden, han var i selskab med, svarede ja på hans vegne, og så måtte jeg lige forklare sammenhængen for bekendtskabet – at drengen var M’s klassekammerat. Vi småsnakkede lidt om det tilfældige sammentræf, og jeg vred min hjerne for at forstå mit tre-årige barn, som overhovedet ikke kunne genkende et af de børn, han tilbringer tid sammen med i skolen.

Efter den oplevelse gik vi på stranden. Hele formiddagen. Og henover frokost. Janus trænede, jeg byggede sandslot med L og M. Derefter vadede vi alle fire ud og kiggede på dyrelivet i vandet. Det var lavvande og havet havde venligt efterladt spændende fisk, vi kunne blive betagede af. En stor tålmodig rokke lod os komme helt tæt på. Længe lå den forholdsvis stille, selvom vi snakkede og tog billeder af den. Det var samme fine oplevelse, som med krabben i går. Stort, vildt, flot dyr – helt tæt på. Sikke et held at møde de to her på Silhouette Island.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s