We nailed it!

Yes. Det er lige præcis, hvad vi gjorde. Det er officielt. Og det skete. Virkeligt! Forrige weekend gæstede vi en beachclub for første gang. Wow! Det er STORE sager, fordi vi nu har boet her i sandkassen i to år og trukket den så længe med at indfinde os på the place to be, når det er weekend i Mellemøstens svar på Las Vegas. Jeg kan ikke sætte min finger på en specifik årsag til, at der skulle gå så lang tid. Sådan er det åbenbart bare blevet. Det at gå på beachclub er for mange af vores venner hernede et fast indslag i weekenden. Noget de gør lige så tit, som de handler stort ind. Derfor var det også gået hen og blevet lidt en joke, at vi endnu ikke havde tjekket konceptet ud.

Beachclub-konceptet går ud på, at man køber en dagsbillet til et hotels faciliteter. Når indgangen er betalt, kan man benytte sig af bade- og omklædningsfaciliteter, håndklæder og liggestole, de forskellige pools, stranden og restauranterne. Prisen for at entrere disse herligheder er høj. Omkring 600-700 kr. pr. næse. Men med to APC-kort (Aviation Professionals Club) i hånden kunne vi lade pungen blive i tasken ved indgangen til – og hold nu fast – The Westin Dubai Mina Seyahi Beach Resort and Marina. Jeg gad godt lige se den smøre skrevet ind på GPS’en. Heldigvis har jeg en mand med en utrolig veludviklet spatial intelligens, så det blev ikke nødvendigt.

Hvordan var det så? Tjo, det var da okay. Hverken mere eller mindre. Jeg blev ærlig talt ikke blæst omkuld af al den luksus. Bevares, det var da mageligt med muligheden for at få bragt friskbrygget kaffe til liggestolen uden at røre en finger. Og L og M havde – meget tydeligt for enhver – en fest med at lege i de forskellige pools. Men jeg vil altså lige så gerne plaske i poolen herhjemme i community’et eller rejse mig tyve gange fra håndklædet på en offentlige strand for at stampe sandet endnu bedre fast om parasollen. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra – jeg er jo bare fra Holbæk – men jeg har det ikke synderligt godt med at blive serviceret. Og slet ikke, hvis det er noget, jeg sagtens kan klare selv. I community-poolen og på den offentlige strand slipper jeg for at smile imødekommende til tjeneren som rydder glas af på de små borde mellem liggestolene. Jeg skal ikke bekymre mig om, om M spilder juice eller ketchup på håndklæderne. Og jeg behøver ikke stresse over om mærket i min bikiniunderdel nu stritter op bagpå igen. Jeg kan være mig selv – afslappet og fri.

Janus udviste gudskelov ingen tydelige tegn på et spirende kærlighedsforhold til det at gå på beachclub, så jeg kan godt slappe af. Men lur mig, om han ikke får den idé, at vi skal prøve at gæste nogle af de andre beachclubs, som APC har samarbejde med. Well, vi får se.

Sommeren er her! Og her sveder L på The Westin:

IMG_4967

Hva’ ellers? Joh, i den weekend, som netop er passeret besøgte vi Logma – en restaurant i Boxpark. Det har længe været mit ønske at prøve flere restauranter, som serverer emirati cuisine. Logma var anbefalet på Facebook-siden for Danskere i Dubai og efter at have kigget på menuen online, besluttede vi, at det måtte være et godt sted til frokost. Det holdt stik.

IMG_0185

Vi havde teamet op med familien R, som flyttede til sandkassen for små to måneder siden. Ved døren blev vi hilst velkommen af en tjener, som spurgte hvor mange vi var, og om vi havde bestilt bord. Bestilt bord? Til en frokost på en fredag? Øh, nej! Det vidste sig at være en fejl. Vi kunne heldigvis klemme os – alle ni – ned omkring et par små borde bagerst i restauranten. Over de næste par timer fyldtes stedet hurtigt op med folk i lange sorte og hvide kjoler og der dannedes tilmed en kø ved indgangen. Omgivet af arabere var vi de eneste blegansigter – og hvis der er noget, som er garant for at spise godt lokalt så er det, når de lokale også spiser med. Maden var god. Khameer sandwiches, krydrede safranris med rejer og quinoasalat med dadler prydede vores bord. Toppet med arabisk kaffe og de søde luqaimat dumplings. Absolut et sted vi sagtens kan finde på at stille sulten en anden gang.

Nu klør øjnene og jeg mangler ilt. Jeg vil op og indfinde mig i venstre side af dobbeltsengen lige om lidt. Den er dog tom – min kære mand er nemlig kørt til DXB for at hente min søde mor. Hende skal jeg kramme livet ud af i morgen tidlig. Uh, jeg glæder mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s