Løvebyen

Her sidder jeg. Med ansigtet badet i lyset fra Mac’en, saltede mandler i posen til venstre og et par ideer om et skriv til bloggen her. På 14. sal i et højhus i Asiens moderne metropol – Singapore. L og M’s midterm break fra skolen indledtes i fredags og mere skulle der ikke til, før vi befandt os i et fly i sydøstlig retning. Løvebyen (af det malaysiske ord Singapura. Singa = løve og pura = by) – som bystaten også kaldes – er med sine sølle 700 kvadratkilometer og kun 5,6 millioner indbyggere det mindste land i Sydøstasien. Det gør det dog ikke til det mindst interessante. Ifølge os. Byen minder på mange måder om Dubai. Futuristiske byrum med arkitektoniske genistreger. En sammensat befolkning af lokale og expats. Ekspanderende økonomi over en kort årrække. Varmt klima, palmer og hvide strande. Her er det umulige muligt og drømme kan blive til virkelighed. Byen er konstrueret af mennesker – for mennesker – og gennemreguleret med forbud. Det siges at Singapore is a fine city, hvor ordet fine har dobbeltbetydningen fin og bøde. Sidstnævnte bliver vi konstant mindet om i byrummet, hvor skilte med dit og dat lover ruinerende bødebeløb, hvis de ignoreres.

I lufthavnen hilstes vi velkommen af et par asiatere med mundbind og termometre. Det var temperaturscreening af flypassagererne, og de havde udset sig vores børn. Der var heldigvis ingen udsving i kropstemperaturen, så vi fortsatte mod bagagebåndene. Grønt plastikgran, blanke kugler og glitrende sløjfer fik mig til at rynke på næsen. Allerede? Det er trods alt stadig oktober, og vi er på efterårsferie. Et par græskar og et kranie ville have været mere passende. Efter at være blevet en erfaring rigere på den-kø-du-stiller-dig-i-er-den-kø-du-skal-blive-i eller bare kort og godt skift-aldrig-kø ved immigrationen, kunne vi hente bagagen direkte fra båndet.

En venlig, men formel taxachauffør kørte os til vores airbnb-lejlighed på Newton Road. Efter den otte timer lange flyrejse var det yderst tiltrængt at kaste sig i dynerne og give sig hen til drømmeland.

Fire timers tidsforskel blev årsagen til en meget sen start på lørdagen. Der var også lige en legobil, som skulle ombygges, en opvask efter havregrød, som skulle tages og en guidebog, som skulle konsulteres for hundrede syttende gang. Jeg havde ellers flittigt studeret den både hjemme og i flyet og alligevel mistet overblikket over med hvad og hvor vi skulle starte. For at genvinde det – overblikket – besluttede vi os for et rivercruise. Sightseeing på denne måde er vel egentlig mere henvendt til turister med få dage i byen, men også meget velegnet til rejsende med små børnefødder iblandt flokken. M oplevede på egen krop, hvad konsekvensen af at overtræde et forbud i Singapore kan være. I et øjebliks uopmærksomhed fra både Janus og jeg (med ryggen til havde vi travlt med at kigge gennem linsen på diverse seværdigheder) kravlede han op og satte sig på rælingen af Bumboat’en. På mindre end et splintsekund stod både kaptajn og guide foran M, og skældte ham huden fuld på singaporeaner-engelsk. Jeg hørte både ordet warning og die, men ellers forstod jeg ikke særligt meget af de ordrer, som de udstedte. Vi bukkede og sagde undskyld og tak, og der skete heldigvis ikke mere. Stakkels M sad frivilligt på mit skød resten af turen.

IMG_1408

Sir Stamford Raffles er manden bag det hele. Singapores grundlægger. Efter øen i mange årtusinder havde været kontrolleret af forskellige asiatiske kongeriger og både portugiserne og hollænderne havde været forbi, gik Raffles i land d. 6. februar i 1819. På det tidspunkt var øen beboet af fiskere under malaysisk styre. Raffles underskrev en traktat med den malaysiske leder, som tillod ham at oprette en britisk handelsstation. Singapore var en realitet. Havnen med skatte- og afgiftsfri handel blev hurtigt populær blandt bosættere og handelsskibe. Raffles organiserede byen i forskellige etniske kvarterer og grundlagde skoler, hospitaler og kirker. Øen var under britisk herredømme indtil 1959, derefter et par år som en del af Malaysia, før den blev en selvstændig republik i august 1965.

Skulpturen The Merlion er et af Singapores varetegn. Før øen kaldtes Singapura af en prins i det ellevte århundrede hed den Temasek – et Javanesisk ord for hav. Tilsammen symboliserer fiskehalen og løvehovedet Singapores historie. Bag træerne ses Sct. Andrew’s Cathedral.

IMG_1401

ArtScience Museum og Marina Bay Sands – også et par ikoniske fætre.

IMG_1388

Det gamle toldhus fra 1960’erne blandt giganter af glas, stål og beton.

IMG_1397

Little India er en af de etniske enklaver i Singapore og på vej hjem gik vi igennem bydelen. Spor fra sidste uges fejring af Diwali – en hinduistisk lysfest – anedes.

IMG_1360

Farver på bygninger, templer og kunst gjorde os i godt humør.

This slideshow requires JavaScript.

Sidste stop blev ved Newton food market, som er et af de mange Hawker Centre, der findes i byen. Konceptet er enkelt. Borde og bænke under åben himmel placeret i midten af eller ud fra små boder med en bred vifte af asiatisk billig mad. Markedet lå en spytklat fra vores højhus og maden smagte udsøgt. Vi kommer helt sikkert igen.

IMG_1438

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s