HELE rejer versus kopnudler

Klimaet i Singapore er enten solrigt og varmt eller regnfuldt og varmt. Fra oktober til januar er sidstnævnte gældende. Generelt har vi haft mest overskyet vejr. Et par korte byger her og der, men ellers kun regn om aftenen og natten. Da vi vandrede rundt i Little India var solen fremme, og det var hedt. Så hver morgen med skyer på himlen blev hilst hjertelig velkommen. Mandag aften fik vi et voldsomt tordenvejr. Det har L og M kun oplevet en gang før – i Sri Lanka. M kan ikke huske det. På 14. sal midt i byen havde vi eminent udsigt til zigzag-formede lyn efterfulgt af øredøvende brag. Det var både spændende og skræmmende på én gang.

Udover Thors vrede bød mandagen på byvandring. Bygninger fra kolonitiden og forskellige etniske kvarterer skulle udforskes. Vi startede i Kampong Glam (Kampong = landsby og Glam af gelam som er navnet på en trætype, der engang voksede i området), hvor arabiske købmænd var nogle af de første bosættere. Siden var ankomsten af folk fra Malaysia og forskellige indonesiske øer med til at skabe en malay (en paraply for befolkningsgrupper fra Malaysia, Singapore, Indonesien og Brunei. Ærlig talt troede jeg bare, der var tale om folk fra Malaysia. Jeg er faktisk blevet lidt klogere her til aften. Ikke dårligt!) muslimsk enklave. Bygningerne er fra 1930-1960’erne i kolonialistisk stil med et touch af Mellemøsten.

IMG_1696

Sultan Mosque dominerer himlen med sin store guldkuppel og fire høje minerater. Den er navngivet efter Sultan Hussein Shah, lederen af det område, som i sin tid blev til Singapore. Han indvilligede i at flytte til Kampong Glam med sin store familie med tilskud fra British East India Company (i hvilket Raffles var officer) mod at overgive de suveræne rettigheder over Singapore til handelsvirksomheden.

IMG_1697

I 2015 var det 50 år siden Singapore opnåede selvstændighed. Det blev bl.a. fejret med afmærkningen af en særlig rute -The Jubilee Walk – rundt i byen, hvor fortiden, nutiden og fremtiden optræder. Vi fulgte den et stykke og kom forbi Sct. Andrew’s Cathedral, City hall, Supreme Court, Victoria Theatre and Concert Hall, Old Parlament House og en statue af Raffles, som markerer, hvor han første gang satte fod på singaporeansk jord. Se ham lige – Raffles – forbinde fortid og nutid. De sølvgrå højhuse og den gamle Boat Quay.

IMG_1718

Raffles Hotel er en af de historiske bygninger, som jeg har set frem til at opleve, siden vi besluttede at rejse til Singapore. I kolonitiden var dette kompleks med sine hvide verandaer, åbne gårde, grønne haver og smalle stier et pusterum for europæere i det varme og travle Sydøstasien. Her havde jeg drømt om at bruge vores opsparing på en Singapore Sling (en drink som en bartender fandt på til kvinder, som dengang ikke offentligt måtte indtage alkohol). Vi kom gående nordfra ad Beach Road – L og M i hver deres klapvogn lyttende til hver deres Ipod – Janus og jeg i samtale om historien bag Singapore Sling, og pludselig opdagede jeg, at området på min højre hånd var afskærmet. Høje lyseblåmalede træplader med billeder og tekst, som indikerede at bagved ligger Raffles Hotel. Åh nej. En renovering er i gang. Det stod der ikke noget om på hotellets hjemmeside. Skuffede strakte vi hals for at se, om det gjaldt hele komplekset, og ja, ved hovedindgangen var arbejdsmænd netop i gang med at koordinere et stort klæde påmalet bygningen, som det skulle hænge foran.

IMG_1705

Jeg skulle have siddet på en veranda som denne:

IMG_1707

Altså! Vi knipsede lidt med kameraet, overvejede om vi skulle se nærmere på hotellet alligevel, men valgte i stedet at prøve og finde noget frokost i Chijmes. Skuffede, men så i det mindste ædru og med opsparingen i behold. Chijmes bød faktisk på lidt af den samme stemning, som vi havde forestillet os, at Raffles Hotel har. Det er et tidligere kloster med dertilhørende kvindehjem, børnehjem og skole indtil 1983, hvor man lavede det om og åbnede butikker, gallerier og restauranter i bygningerne. En Japansk restaurant havde fanget vores interesse og uden at have undersøgt priserne, satte vi os ind for at spise. Vi endte alligevel med at forvalte en stor del af vores opsparing den dag, for sushi’en viste sig at være alt for dyr.

I Chinatown tilføjede L og M et nyt ord til deres danske ordforråd: Tingeltangel. Side om side bugnede små boder af unødvendige kinesiske souvenirs.

Her er vi færdige af grin ved tanken om, at vi vil afprøve asiatiske poseringer:

IMG_1728IMG_1730

En grøn moske, et par templer, en rød silkekjole og en nøglering rigere, femten dollars fattigere og så var den kinesiske enklave onduleret.

This slideshow requires JavaScript.

Med 12 kilometer i benene fra dagen før føltes de ni kilometer rundt i byen som peanuts. Men ikke desto mindre var det på tide at hoppe på metroen. I lejlighedskomplekset sørgede poolen på 2. sal for nedkøling. Kopnudler blev dagens kontrast til de HELE små friturestegte rejer, vi fik på den dyre japanske restaurant. Som en ekstra bonus kunne jeg stadig pille rejeben ud af tænderne lige inden sengetid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s