Spring Break i Sydafrika

Janus, L og M gik på forårsferie i torsdags. Det har vi længe glædet os meget til. Vi skal nemlig tilbringe de to uger i Sydafrika. Efter den 9 ½ time lange flyrejse i fredags havde vi ikke meget på programmet lørdag. Stadig i søvnunderskud var det rigeligt med en tur på den lokale legeplads, et kig til Sydafrikas ældste fyrtårn (fra 1824)

IMG_7112

og lidt indkøb. Sidstnævnte blev virkelig noget som skulle overstås, da ungerne begyndte på fangeleg i tilstanden overtræt mellem stabler af toiletpapir og andre kunder. Men som de fleste ved er det umuligt at handle hurtigt, når det foregår et nyt sted med en fremmed valuta. Et par skub-op-is reddede os fra at miste besindelsen i brødafdelingen, og ved fælles hjælp fik vi slæbt vand og fire indkøbsposer ned i Corolla’en. Tilbage i den fine airbnb-lejlighed læste L Anders And-blade og M byggede lego, imens Janus og jeg satte brød og pålæg på bordet. Vi lejer en lejlighed på bjergsiden af Signal Hill i Sea Point med vidunderlig udsigt til Atlanterhavet og Robben Island. Jeg har altid haft stort bryggers og samtalekøkken blandt mine topprioriteter for et fremtidigt drømmehus, men nu begynder jeg at indse vigtigheden af en spektakulær udsigt. Hver gang jeg kigger ud af vinduerne her i Cape Town, bliver jeg en lille smule lykkelig. Jeg er ikke sikker på, at et stort bryggers eller et samtalekøkken ville kunne give mig samme følelse!

Jeg vidste ikke meget om Sydafrika, før vi tog af sted, men jeg havde da hørt om ”Day Zero”. På grund af for lidt regn de sidste tre år, lider Cape Town under vandmangel. Indbyggerne må højst bruge 50 liter vand per person per dag i øjeblikket. Og det er inklusiv alt – drikkevand, bad, toiletskyl, rengøring osv. I lang tid spåede politikerne at Day Zero – den dag, hvor byens vandreservoir, Theewaterskloof Dam, er tomt – ville indtræffe omkring i midten af april. Datoen er dog rykket frem bl.a. fordi landmænd uden for Cape Town vil bruge mindre vand end tidligere beregnet, og frugtplantager i området har overført vand til byens forsyningssystem, da der har været nok nedbør til at sikre deres avl. Ud af de tre millioner indbyggere i Cape Town bor cirka en fjerdedel i townships uden indlagt vand. De henter vandet ved byens vandstationer. På Day Zero slukkes for alle vandhaner og beboere i slumkvartererne kommer til kun at kunne hente 25 liter per dag ved tankbiler. På mange offentlige toiletter er der allerede slukket for vandhanerne. Der er opsat ekstra pumper med håndsprit og tydelige skilte opfordrer alle til at spare på vandet. Lejebilen var ikke nyvasket, da vi hentede den, og på restauranterne be’r de høfligt kunderne om at vælge sodavand eller vin i stedet for vand. Vi har udfordret os selv ved at forsøge at overholde de 50 liter pr person pr dag. Vi opsamler alt vand fra håndvask og bad og bruger til at skylle ud i toilettet med. I køkkenet opsamler vi også vand, når vi f.eks. vasker frugt og grøntsager. Det vand skyller vi service af i. Vi bruger det samme glas – altså hver vores – hele dagen og kører først opvaskemaskinen, når den er fyldt til bristepunktet. Der er gået total sport i det, og det er stor læring for børnene. De deltager lige så optagede af projektet som os.

Efter tolv timers søvn natten mellem lørdag og søndag følte vi os alle udhvilede. Cirka tyve kilometer syd for Cape Town ligger fiskerlandsbyen Hout Bay:

IMG_7195

Den er kendt for at huse en stor koloni af sæler og Bay Harbour Market. Vi kørte derned søndag for at opleve begge dele. Havnen summede af liv. Boder med souvenirs, gademusikanter, lokale dansere og nysgerrige turister. Sidstnævnte i kø for at boarde en båd med firmaet Drumbeat Charters, som hver dag sejler folk ud til Duiker Island. Øen er et reservat for Cape’s Skindsæler samt mange forskellige fugle. Størstedelen af sælerne på øen er af hankøn. De venter her, indtil de når den rette ynglealder, som er 8-12 år alt afhængig af deres størrelse. Det var en fryd at iagttage de unge sæler lege i vandet rundt om øen. Luffer, snuder og haler var et stort virvar i det skummende vand, og en gang imellem var der en af sælerne der dykkede dybt eller hoppede højt.

De ældre sæler tronede på de bedste pladser øverst på klipperne. Strakte sig mod solen eller vendte sig om på siden. Langsomme bevægelser, som om de havde al tid i verden. Efter ti minutters tid sejlede vi tilbage til Hout Bay. På kajen sad en ældre mand og fodrede en stor sæl. Han kaldte den sin pet-seal og spurgte, om vi ville ae den. L og M tog begge et par skridt baglæns, men jeg rakte ud og rørte den på ryggen. Optaget af maden i mandens papirpose lod sælen ikke til at bemærke mig. Jeg gik tilbage til de andre. Et ungt par stoppede op, og manden ville også ae sælen. I et hurtigt ryk vendte sælen overkroppen mod manden og gøede af ham. Han hoppede forskrækket et skridt tilbage, og Janus og jeg sendte øjne til hinanden. Senere – efter et toiletbesøg – så vi en kvinde stå og ryste, imens en anden kvinde holdte et stykke papir mod hendes lår. De stod ikke langt fra manden, som havde fodret sælen. Nu fik sælen i stedet for et par spark bagi, idet den hoppede ud fra kanten og ned i havet. Hvor havde jeg lige været utrolig naiv, og hvor var det godt, at vores børn ikke havde haft lyst til at kæle med sælen. Manden der fodrede sælen, fodrede jo blot et vildt dyr. Han havde tydeligvis overhovedet ikke kontrol over den. Stakkels kvinde med papir mod låret. Hun havde åbenbart været lige så naiv som jeg – tilsat uheld.

Bay Harbour Market ligger i en gammel fiskefabrik og her kan man bl.a. købe lækre håndlavede smykker, tasker, sæbe, kort, tøj m.m.. Markedet stiller høje krav til deres sælgere – originalitet og materialer – ingen kommer af sted med tingeltangel af plastik made in China.

This slideshow requires JavaScript.

Upcoming musikere spiller på scenen foran langbordene, hvor man blot slår sig ned blandt andre folk med det mad, man har købt i boderne. Der dufter himmelsk, og det er svært at vælge, men alle verdenshjørner er repræsenteret, så man burde kunne finde noget til ens smag. Efter lidt shopping, frokost og italiensk is indstillede vi Google Map på Friars Road, og trillede tilbage mod lejligheden i Cape Town.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s