Robben Island

Natten mellem søndag og mandag faldt jeg. Den – som tidligere omtalt – rigtig fine airbnb-lejlighed har en fejl. Gulvet er glat som sæbe. M kaldte kl. 5.00, et kritisk tidspunkt, da det svarer til kl. 7.00 i Dubai, og hvis jeg ikke kom hurtig ind til ham, ville han blive for vågen til at sove videre. I værste fald også vække L. Så jeg havde god fart på, da jeg forlod den varme dyne. For enden af sengen forsvinder mine fødder under mig, og jeg falder med hele min vægt først ned på et smalt træstykke – det er en del af sengerammen – og derefter ned på gulvet. Jeg rammes lidt under midten på højre side af ryggen. Alt luft bliver slået ud af mig. Jeg forsøger at sige noget, men det bliver bare til nogle uforståelige lyde. M har hørt tumulten og er selvfølgelig stået ud af sin seng. Han kommer ind til os. Janus er ikke særlig vågen og opfatter ikke, hvor slemt jeg har slået mig. Han løfter M op i vores seng og prøver at få ham til at sove videre. Med besvær får jeg rejst mig. Hvinende smerter jager i ryggen. Jeg har fået vejret igen og tænker at smerterne nok snart aftager. M og jeg sover selvfølgelig ikke mere den morgen. Disney Junior underholder M, imens jeg googler trykkede ribben og synker panodiler. Det bliver vel bedre i løbet af dagen. Janus og L vågner, og vi påbegynder vores almindelige morgenrutine.

Hjemmefra havde vi booket en rundvisning på Robben Island Museum. En stor båd sejlede os de 11 kilometer over til øen. Sipho – en tidligere indsat – bød os velkommen.

IMG_7228

Han skulle være vores guide. I 1989 blev han løsladt fra fængslet efter at have afsonet fem år. Han var – som de 700 andre fanger – politisk fange. Han havde arbejdet for partiet ANC – uddelt materiale og arrangeret møder. Med sine detaljerede beskrivelser af livet som fange i fængslet skabte han levende billeder på vores nethinder. Da vi sad i cellen for 40 fanger (kun to toiletter, et pissoir og tre bade) fortalte han, at fængselsmaden bestod af havregrød til morgenmad og aftensmad samt fiskepulver eller kødpulver til middag. Om lørdagen fik de hver et lille stykke kød og 10% af de 700 fanger fik lægeordineret frugt.

IMG_7240

Trods de kummerlige forhold var sammenholdet og solidariteten enorm. Fangerne holdt sig psykisk stærke ved at synge, danse og diskutere politik sammen. De sultestrejkede mange gange og fik på den måde forbedret deres vilkår i form af en boldbane, flere breve og oftere besøg.

IMG_7246

(M hørte knapt så meget af det, Sipho fortalte. Da han begyndte at kede sig, gav vi ham Ipod’en. Jeg tror, han havde “Emil fra Lønneberg” i ørerne det meste af tiden.)

De politiske ledere sad hver for sig i enmandsceller. De holdtes adskilt, så de ikke kunne diskutere politik med hinanden og influere de andre fanger. De arbejdede med at ophugge kalksten til brug på veje et stykke væk fra fængslet. Arbejdet var hårdt, og solen samt refleksionen af denne i de hvide kalksten ødelagde deres øjne. I en hule spiste de frokost og besørgede sig. Her stank utroligt ulækkert på grund af sidstnævnte aktivitet, og derfor kom fængselsvagterne aldrig derind. Det udnyttede mændene. Guiden fortalte, at det siges, at nogle af de tanker som er indskrevet i Sydafrikas grundlov netop er tænkt og diskuteret i hulen her.

IMG_7273

Nelson Mandela var en af lederne. På Robben Island tilbragte han 18 år ud af de 27 år, apartheidregimet holdt ham fængslet. Vi så hans celle, og Sipho fortalte at han – efter Mandela blev løsladt – har mødt ham mange gange.

Udover fængslet på øen ligger der en lille landsby. Her boede fangevogterne med deres familier. Nu står mange huse tomme, og skolen lukkede i år 2012. Der bor omkring 200 mennesker, som alle arbejder for museet. Derudover ligger der en kirke, en klinik og en købmand. Efter rundvisning i fængslet havde vi yderligere en 45 minutters tur på øen i bus. En anden guide fortalte om det andet fængsel på øen – fængslet for almindelige kriminelle – , historiske bygninger og om svømmerekorder til fastlandet. Det var faktisk rigtig interessant, men vi sad klemt sammen på kun tre sæder, solen bragede igennem ruden, og min ryg smertede. Jeg var utålmodig for at komme tilbage til båden og fastlandet.

Eftermiddagen tilbragte vi på V&A Waterfront – et shopping- og forlystelsesområde på havnen. Området er moderniseret med respekt for den oprindelige havn og de mange gamle huse. Her er butikker, restauranter, caféer, legepladser og gademusikanter på hvert et hjørne. Vi var heldige at se broen ved det aldrende Clock Tower glide til siden, da en stor sejlbåd skulle igennem kanalen.

IMG_7321

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s