Vinlandet

”Jeg tror, at karma bider mig røven, da jeg blankt afviste, at det var nødvendigt at tage Imodium med hjemmefra.” Janus hiver en cola ud af køleskabet og tager sig forpint til maven. Han har været på toilettet seks gange i løbet af natten og føler sig stadig sløj. Jeg smiler skævt til ham. ”Mon det er de fisk og skaldyr vi spiste i går?” Han trækker på skuldrene. ”Måske, men så ville du vel også have maveproblemer.” God pointe. Det er der foreløbig heldigvis ingen tegn på.

Det er fredag, og vi skal være ude af lejligheden i Cape Town kl. 10.00. Vores ejendele – jævnt fordelt ud over alle lejlighedens rum – skal lokaliseres og nedpakkes. Det regner. Med den kritiske vandmangel som Cape Town står overfor lige nu burde det gøre enhver lokal jublende glad. Den tanke forsøger jeg at holde fast i, da jeg mærker skuffelsen over, at vi skal på picnic på en vingård lige netop i dag. Hvor det regner! En oplevelse vi har booket for lang tid siden, og som – på grund af vores efterfølgende rejseplaner – ikke lige kan rykkes. Veninden til hende som ejer lejligheden dukker op for at modtage nøglen. Hun opmuntrer os ved at fortælle, at normalt arrangerer vingårdene, at man kan sidde ved et bål under halvtag, hvis det regner den dag, hvor man skulle have haft en picnic. Det lyder jo som et godt alternativ. I lidt bedre humør og med dansk rap i Corolla’ens højtalere drøner vi de 40 km østpå mod vinlandet Stellenbosch.

Vergenoegd Löw Wine Estate (vergenoegd af hollandsk: glad, tilfreds) skiller sig ud

IMG_7587

blandt de mange andre vingårde i området ved at bruge indiske løbeænder til bekæmpelse af skadedyr i marken. Hver morgen venter ænderne utålmodigt på at blive sendt af sted. På et signal fra en af gårdens arbejdere vralter de forventningsfulde side om side ad en smal sti ud til snegle og insekter. De næste mange timer patruljerer de række efter række af vinplanter. Det er et særsyn at se dem, når de ivrige løber af sted på arbejde. På Vergenoegd kaldes det The Duck Parade, og vi fulgte den med begejstring.

IMG_7601IMG_7606

Prøv lige at se de hvide ænder med en lille knold på hovedet:

IMG_7608

For at holde antallet af arbejdsdygtige ænder ved lige har Vergenoegd deres eget avlsprogram. I nogle perioder af året er de over tusinde ænder delt ind i to grupper – arbejdsænder og avlsænder. Hvis der ikke er brug for ænderne i vinmarken, får de lov at svømme en tur i søen i stedet for. Her blander de sig med vilde blishøns og fiskehejrelignende fugle. Alligevel mangler der ikke en eneste and, når de ved firetiden drives sammen og følges hjem til gården igen.

Vergenoed tilbyder ikke overnatning, så derfor kørte vi til Spier Wine Estate på anbefaling fra en af Janus’ sydafrikanske kollegaer. Ved denne årstid er vinlandet vildt smukt. Druerne er høstet og planterne står tilbage i grønne og begyndende røde og brune farver. Med de barske bjerge i baggrunden, grønne træer omkring og en lavthængende efterårssol bliver det ikke kønnere.

IMG_7185

 

På Spier havde vi først og fremmest afslapning på programmet. Janus døjede stadig med sin mave, så det var rarest for ham at være inden for en radius af 100 meter til et toilet. Hele tiden. En simpel – men god – legeplads ved en af gårdens restauranter tog vores formiddag.

IMG_7626

Jeg faldt i lang snak med en lokal sydafrikaner om landet – historie, nutid og fremtid – og Janus begravede sig i ”Under bjælken”. I Spiers Farm Kitchen kunne vi selv sammensætte en picnickurv, og vi tog revanche for picnic’en på Vergenoegd, som ifølge L ikke havde været en rigtig picnic, da vi pga. af regnen måtte sidde ved bord og bænke. På et rødt tæppe på græsset mellem de trehundrede år gamle bygninger indtog vi lækre sandwichs og salater. L’s forestilling om en rigtig picnic blev en realitet, og hun var tilfreds.

IMG_7633IMG_7610IMG_7612

Spier bød også på en kold pool, cykeltur og vinsmagning.

Søndag er markedsdag i Sydafrika. Vi havde ikke fået nok i Hout Bay – tværtimod – så det var, hvad vi besluttede os for at gøre ugens sidste dag. Markedet Route 44 stod på min SA-liste, men efter et kig på deres Facebook-side, hvor de annoncerede særlige børneaktiviteter som ansigtsmaling, hoppeborg og ballonklovn i anledning af påsken, fik jeg Dubai-tics. Det lød præcis som beskrivelsen af en børnefødselsdag i ørkenstaten. Uh ha og nej tak! Når nu markedslysten havde indfundet sig hos os, var det godt at vingården Blaauwklippen kunne tilfredsstille denne uden Dubai-fornemmelser. Markedet var stort og spændende med håndlavede brugskunst, livemusikken var lige vores stil og maden udsøgt. L fik en ridetur på gårdens pony og blev rigtig gode venner med den bagefter.

IMG_7650

En dejlig måde at bruge sin søndag på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s