Hermanus

Tak Hermanus. Du er en populær ferieby, og vi kan godt forstå hvorfor. Selvom vi kom uden for hvalsæsonen (juli til november) og desværre ikke så nogle af de store pattedyr boltre sig i havet, charmerede du os alligevel. Med dit fine hyggelige og meget informative hvalmuseum ved den gamle havn og promenaden langs kysten med stejle, rå klipper og det hvidbrusende hav nedenfor, var du simpelthen pragtfuld. Vi tilbragte de sidste to dage af vores rejse i Sydafrika ved dig.

IMG_7987

Ingen hvaler, men vi fangede en stor flok delfiner i kikkerterne.

IMG_7974

Tak for den luksuriøse – men samtidig overraskende billige – lejlighed hos Whale Coast Hotel. Wauw en udsigt til hav og horisont gennem de store vinduer i stuen. Tre dobbeltsenge i hver sit værelse og hvert enkelt medlem af firkløveret vågnede udhvilede og tilfredse begge morgener. Et stort veludstyret køkken, så vi hver aften i ro og mag kunne kreere et simpelt, men mættende måltid. Toiletnomineringen på 4:3 fik morgenrutinerne til at glide problemfrit uden kø eller kriser.

Tak til Jose Burman for i starten af 1990’erne at foreslå opførslen af Whale House Museum. Et lille museum udelukkende dedikeret til at informere og uddanne lokale og turister om hvaler. Et ægte skelet af bardehvalen southern right whale (sydlig rethval) dominerer loftet midt i museet. Imellem plancher med billeder og tekst sørgede interaktive stationer for at give Janus og jeg tid til at fordybe os i informationerne. Tak for en overskuelig – og bestemt ikke for lille – udstilling med fokus på havets giganter.

IMG_7952

IMG_7945

Tak for ny viden om den sydlige rethval. Sammen med pukkelhvalen er det især den man kan spotte langs Sydafrikas kyst sommer og efterår. Hunnerne og deres kalve svømmer tæt på land, hvor vandet er lavere og varmere. Her er kalvene i sikkerhed fra f.eks. spækhuggere og moderen kan være i fred for hanner, som vil parre sig med hende. Arten er kendt for en ryg uden finne, hvid hård hud bestående af små krebsdyr – kaldet hvallus – og et hoved der udgør en fjerdedel af kroppen med en kæmpe mund som starter over øjnene. Hvalen blev kaldt rethvalen, fordi den var den rette (nemmeste) hval at fange. Den svømmer langsommere end andre hvaler og kan derfor fanges fra mindre både med håndharpuner. Desuden synker den ikke til bunds, når den dør, hvilket gør det lettere at trække den ind til kysten. På grund af overdreven jagt i 1800-tallet er bestanden desværre kraftigt reduceret og arten derfor fredet.

IMG_7937

Tak for den geniale planetsti langs promenaden. L og M’s umiddelbare negative indstilling til ”Lad os gå en tur langs kysten og nyde udsigten. Måske kan vi se et par hvaler?” blev gudskelov vendt på hovedet. Fra: ”Puh ha jeg orker overhovedet ikke mere” (efter kun at have tilbagelagt små trehundrede meter) og ”Jeg keder mig!” til ”Hvad står der på det her skilt, far?” og ”Kom, lad os skynde os hen til den næste planet”. Fra langsommelig gang helt bagerst med armene hængende foran sig som en sløv gorilla og evig plagen om at komme op og sidde på skuldrene til let løb langt foran Janus og jeg for at være de første til at få øje på den efterfølgende model af et legeme fra rummet. Mange tak.

IMG_7993IMG_7994

Tak for den udemærkede legeplads med skøn udsigt ved restauranterne. Her nød vi eftermiddagssolens stråler, den friske havluft og en italiensk is. Og så det der med bare at være. Sidstnævnte er jeg ret stor fan af, og det har vi heldigvis flettet en del af ind i vores rejse. Som næstsidste punktum i rejsebeskrivelserne fra Sydafrika linker jeg til den film Janus har lavet over vores tur:

Der er kun tilbage at skrive: Tak Sydafrika. Tusind tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s