7

Syv var engang mit yndlingstal. Dengang hvor jeg også havde en yndlingsfarve, en yndlingsret og et yndlingsdyr. Dengang hvor jeg stavede ordet yndlings med g – ynglings – i dagbøger og veninders vennebøger. Nu er syv alderen på vores datter. 7. En længere melankolsk smøre om, hvor stor hun dog bliver, at tiden flyver af sted og lignende klicheer presser sig på. Men jeg holder det tilbage. Helst til hun skal konfirmeres eller bliver student. Det er for tidligt nu. I stedet glæder jeg mig over L og den person, som hun er og udvikler sig til. For i udvikling, det er hun virkelig! Eksperter skriver om et tigerspring i seksårsalderen, og det kan både Janus og jeg skrive under på, at hun netop har været igennem. Med voldsomme humørsvingninger og hvor alt er til diskussion. Også klokken kvart-over-sengetid. Faktisk helst klokken kvart-over-sengetid. Jeg tror, at perioden er ved at være ovre. Dog med efterveer. Som da hun stillede spørgsmålet: ”Hvorfor falder min fødselsdag på en søndag i år, da den sidste år var på en lørdag?” aftenen inden sin fødselsdag, og efter at jeg havde sagt godnat. Et reelt og interessant spørgsmål. Med et lige til svar. For en voksen. Ikke en næsten syv-årig hjerne, som skal til at slappe af og glide ind i søvnen. L insisterede selvfølgelig på at få svaret, trods jeg forklarede, at det var svært at forstå. Det fik hun så, men situationen tilspidsedes blot. Hun forstod det ikke og blev frustreret. Vrede i stemmen og tårer på vej. Og lige der – i sådan en situation – priser jeg mig lykkelig over, at vi er to om det her ”parenting”. For hvor den ene ikke kan strække sig mere, kan den anden. Jeg kaldte på Janus, og efter hans forklaring lagde L sig tilfreds på puden og overgav sig til drømmeland. Med dette såkaldte tigerspring følger for barnet en større forståelse og empati for andre. En utrættelig nysgerrighed og en i endnu højere grad dyrkelse og afprøvning af selvstændigheden. Fine egenskaber jeg tydeligt ser hos L.

L ville gerne holde fødselsdag for pigerne fra sin klasse i år. Det har hun ikke haft lyst til de foregående år, så Janus og jeg blev glade for hendes ønske. I god tid snakkede vi om hendes forventninger til festen, og hun kom selv på en idé om, at temaet skulle være kaniner. Så vi sendte invitationer af kartonkaniner ud, hængte stort kaninformet velkommen-skilt på døren og producerede diverse kaninfigurer af bl.a. perler og piberensere til at pynte med. Vi planlagde aktiviteter, lege og mad. L var med i alle beslutninger, og tog de fleste suverænt alene.

Koncentreret om at pynte kagen:

IMG_8318

Klokken to i fredags lød dørklokken første gang og i løbet af en halv time fyldtes huset af ti syvårige piger – eller høns – som M tørt konstaterede. I skjorte og vest forskansede han sig på sit værelse ved sit legobord. Han var splittet. På den ene side ville han gerne være med – ikke gå glip af noget – på den anden side, tror jeg, at han syntes det hele var lige i overkanten. Gaver i kategorien art and craft og plastikfigurer blev flået op. L gjorde indimellem holdt og takkede giveren for derefter at kaste sig over den næste foræring. Med spisebordet klargjort til maling og perleplader vidste vi, hvor vi havde pigerne den første halve time.

IMG_8334IMG_8340

Pludselig var en af pigerne ved at omkomme af sult. Hun holdt sig på maven og så helt bleg ud. L – som den ansvarlige vært hun var – tog hende i hånden og kom ud til mig i køkkenet. ”Mom, G needs to eat now. Now!”, kommanderede hun. Vi havde selvfølgelig forberedt det meste om formiddagen, men fik nu alligevel lidt travlt med at lave saft og bære ind. Frugt, boller, popkorn og kage forsvandt lige så hurtigt som det blev sat på bordet.

IMG_8346

Bagefter legede vi stoledans, stopdans og hvem-kan-spise-jordbær-snøren-hurtigst-uden-brug-af-hænder. Sidstnævnte i to variationer. Tre gange.

IMG_8351IMG_8364

Til sidst stod den på fri leg. Overgangen fra de fælles lege til den frie var lidt svær. L nåede at proklamere, at hun kedede sig. Men få minutter senere var der både gang i barbie, lego og mere dans. Forældrene hentede ved fem-tiden, og da vi lukkede døren bag den sidste klassekammerat highfivede Janus og jeg hinanden. Første børnefødselsdag veloverstået!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s