En viking blev døbt

Der sker noget med en, når man bor langt væk fra sit moderland i flere år. Vi bliver bevidste om vores ophav, og det betyder mere, end da vi boede i moderlandet. I sociale sammenhænge med mennesker fra andre lande og kulturer ranker vi ryggen, når vi fortæller, at vi kommer fra Danmark. Det lille demokrati nordpå med verdens lykkeligste folk. Jeg kan konstatere, at vi – danskere – er særlige kendte for vores historie om vikingerne. Det er i hvert fald de skindklædte hedninge, som falder marioteten først for, når vi i forskellige sammenhænge åbenbarer, hvor vi stammer fra. Kun få nikker genkendende til at Danmark har en dronning, at det regner 180 dage om året eller at LEGO er en dansk opfindelse.

I sommers smilede en emirati i immigrationen til os og spurgte, om vi så The Vikings. Selvfølgelig! Han fortalte, at han selv var stor fan af serien, og at han syntes, det var sjovt at møde nogle vikinger i virkeligheden. Han skulle bare vide! På det tidspunkt var U ikke født endnu, men Janus og jeg havde selvfølgelig diskuteret, hvad den lille dreng i min mave skulle hedde. Vi var enige om, at navnet skulle være nordisk. Inspiration hentede vi fra diverse sider for nordisk mytologi og historie, men også fra HBO’s fiktive serie om vores forfædre. Og det endte med at blive et af disse navne, som baby U fik, nemlig Ubbe.

Ubbe – eller Ubba – en viking, som man mener levede i 900-tallet – måske søn af Regnar Lodbrog – og som spillede en stor rolle i erobringstogterne i England i 860’erne. Før serien havde jeg aldrig hørt navnet før. Kun brugt i efternavnet Ubbesen. Der er da også blot 19 mænd med fornavnet Ubbe ifølge Danmarks Statistik. Jeg troede egentligt, at der var flere. Men det kan være, at det tal stiger de næste par år. Vi er sikkert ikke de eneste forældre, som har set The Vikings!

I midten af december rejste vi nordpå for at døbe U. Trods vikingenavn og -tema til dåben, så skulle hedningen kristnes! I Holmens Kirke og med familie og venner som gæster. L og M er begge døbt i Holmens Kirke af præsten Anna Mejlhede. Desværre var hun sygemeldt, så U skulle døbes af en anden præst, T. Hun var af ældre dato, ligefrem og moderne og gammeldags på samme tid. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg havde hende. En dåbssamtale over skype i ugerne inden forberedte os på selve ceremonien. Men præsten blev vi ikke klogere på. Min mor fik U’s navn broderet på båndet til familiedåbskjolen. Og vi bookede selskabslokaler og mad hos Charlottehaven på Østerbro. Det blev en rigtig dejlig dag. U artede sig i kirken. Under prædiken var han lidt urolig, men han skreg ikke, ligesom L gjorde. Da præsten øsede vand på hans hoved, blev han helt stille, det var et pudsigt sammentræf. Efter dåben gik jeg ud i et af de tilstødende lokaler for at skifte og amme U. Jeg tog dåbskjolen af ham. Stoffet er tyndt og fint og den er utrolig gammel. Jeg havde glemt at U skulle ind igen for at bæres ud af Janus’ søster, C, ved slutningen af ceremonien. Janus sendte mig en sms – gudskelov for moderne teknologi – og jeg skyndte mig tilbage på kirkebænken. Det blev med U i body og strømpebukser, kjolen kunne jeg ikke nå at få på ham igen.

IMG_8876

Jeg tror ikke, at U sov særlig meget den dag. Og jeg tror ikke, at jeg sad ned særlig længe den dag. Men det gjorde ikke noget. For jeg synes, at U blev fejret. Fejret at han har fået livet og sit navn. Og der var virkelig lækker brunchbuffet, tale, sange og snak her og der. Søde venner helt fra det mørke Jylland og masser af gamle rare mostre og onkler. U er heldig. Ja, vi er heldige. Tænk så mange dejlige mennesker, vi har omkring os. Tak for det!

IMG_8897

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s