En kopi af himlen

“Mauritius was made first and then heaven; and heaven was copied after Mauritius”. Sådan udtalte den amerikanske forfatter, Mark Twain sig efter at have besøgt den paradisiske ø i 1896. Vi kan ikke sige det bedre. Sikke et dejligt sted her på jord. Azurblåt vand, hvide strande, bølgende sukkerrørsplantager og majestætiske bjerge med totter af mørkegrønne buske. Betagende smukt!

Jeg mindedes Seychellerne, som jo ligger en spytklat fra øen i nordlig retning. Seychellerne kunne det samme, som Mauritius. Fortrylle. Og Seychellerne er ligeledes særligt kendte for lækre strande med høje palmer og lunt havvand. Terapi for øjnene, siger jeg bare!

Historisk set skiller Mauritius sig ikke særligt ud fra andre tidligere koloniserede lande. Først portugisere – vistnok uden egentligt at gå i land, så hollænderne – der drev rovdrift på øens skove og lod drunten uddø, før de forlod stedet igen, derefter franskmændene – som virkelig mente det og bl.a. anlagde sukkerrørsplantager og hentede slaver på Madagascar. Til sidst briterne – med stærk trang til at få fingrene i det, det franske rige allerede havde tilraget sig. Briterne mente det også. De ophævede slaveriet i 1835 og indførte i stedet indiske kontraktarbejdere som arbejdskraft til plantagerne. Arbejdsforholdene var dog stadig utroligt ringe og i begyndelsen af 1900-tallet startede folk protester, som senere førte til den politiske kamp for uafhængighed. Den fik Mauritius i 1968. I dag er befolkningen en broget blanding af indere, afrikanere og vesterlændinge. De lever side om side i fred og fordragelighed. Selvom briterne var de sidste til at sætte sit fingeraftryk på øen, er det det franske – bl.a. sprog, kultur og cuisine – der dominerer. Derfor smed vi om os med gloser som merci og pardon i det velassorterede Spar Supermarket, når vi handlede baguette og brie. Eksotisk siger jeg bare, når nu det engelske sprog er en stor del af vores almindelige hverdag.

De første par dage af ferien var der ingen af os der orkede andet end at plaske i poolen eller lege og dase på standen. Førstnævnte var ældre og mere nedslidt (og beskidt) end billederne på airbnb havde lovet os. Derfor blev stranden hurtigt vores foretrukne sted. Det var nemt. Vores lejlighed i Flic en Flac lå nemlig kun ti minutter på gåbørneben derfra. Meget nøje havde vi hjemmefra udvalgt netop denne lille by og tilhørende lokal strand beliggende på vestkysten af Mauritius. Stranden skulle efter sigende være en af de bedste og mest børnevenlige. En lagune beskytter den mod det åbne hav, og de store bølger fra Det Indiske Ocean. Perfekt for badeglade børn. Dertil omgiver verdens tredje største koralrev øen. Det kunne attenderes ved at vade ud fra vandkanten. Perfekt for snokleglade voksne. Høje skyggegivende træer stod side om side helt ned til strandbredden. Perfekt for soveglade babyer.

IMG_9329

DCIM/100MEDIA/DJI_0087.JPG
DCIM/100MEDIA/DJI_0087.JPG

Janus nye legetøj tager billeder fra en ny vinkel.

IMG_9319

DCIM/100MEDIA/DJI_0074.JPG
DCIM/100MEDIA/DJI_0074.JPG

Det var ikke kun poolen, som på airbnb havde lovet mere end den kunne. Lejligheden ditto! Vi gjorde ikke det store nummer ud af det, det gad vi ikke. Sengene og badeværelserne var okay og så kunne vi godt leve med et køkken, som ikke stod knivskarpt. Vi lavede kun varm mad den første aften. Resten af dagene byttede vi om på frokost og aftensmad. Vi spiste således varm mad på restaurant midt på dagen og baguettes med pålæg om aftenen. L og M syntes det var helt skørt at bytte om på de to måltider. Men de var selvfølgelig med på den.

På tredjedagen var Janus og jeg klar til at opleve noget andet end rosinrynkehud og sand mellem tæerne. Port Louis blev målet for vores adspredelse. Vi spenderede dagen i det forholdsvis nye og meget kommercielle shoppe-område Caudan Waterfront på havnen. Først lidt kultur i det historiske Blue Penny Museum, hvor vores afkoms begejstring var omvendt proportionel med undertegnedes. Det var helt utrolig, hvor spændende L og M syntes, de støvede genstande fra en fjern tid var. Et kompas, en sekstant, gamle mønter, bøger og breve. Særligt L blev meget optaget af en historie om et ungt par, Paul og Virginie, som voksede op og blev elskende, men som på tragisk vis mistede hinanden. Bernadin de Saint-Pierre, som udgav sin roman i 1788, boede selv en periode på Mauritius og var inspireret af et forlis til sin historie om kæresteparret. På museet var der billeder, tekster og statue af kunstnere, som igennem tiden havde ladet sig inspirere af den populære roman.

IMG_9301IMG_9303

Frokosten indtog vi sammen med de lokale. I et hjørne af et større område med restauranter langede små boder plastiktallerkener med mad fra hele verden over disken. Folk fra nærliggende kontorer og forretninger sad og spiste i mindre grupper ved det simple møblement. Vi slog os ned og nød lynstegte malaysiske nudler. Derefter stod den på shopping. Sandaler til L og lidt souvenirs. Espresso til mor og far og så tilbage til den lille Hyandai, som fragtede os retur til lejligheden i Flic en Flac.

DCIM/100MEDIA/DJI_0066.JPG
DCIM/100MEDIA/DJI_0066.JPG

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s