Mauritius’ natur

Naturen på Mauritius skulle udforskes, det havde vi besluttet hjemmefra. Men hvordan? Med en seks måneder gammel baby, syntes muligheden for en tur i regnskoven ikke så holdbar. Så vi startede et andet og mere overskueligt sted. Området Chamarel lød lovende. Spektakulær jord i syv farver, vandfald og skildpadder. Altsammen lettilgængeligt med anlagte stier, kort afstand fra parkeringspladser og restaurant og toiletfaciliteter. Babyvenligt.

Vandfaldet – Mauritius’ højeste med 100 meter – var utroligt smukt. Sådan nogle har vi hverken her i Dubai eller i Danmark. Måske netop derfor så fascinerende et naturfænomen for os. Tre strømme forsyner vandfaldet, som falder ned i en oval pool og videre gennem en kløft for til sidst at munde ud i havet ved Baie du Cap. Landskabet er formet af lava fra to forskellige perioder – det første fra dengang selve Mauritius blev skabt for kun (ja, kun, det er ungt i geologisk forstand, har jeg læst mig til) otte millioner år siden – og det andet for omkring to millioner år siden. Man kunne sagtens tage sig en længere vandretur i området, men som tidligere pointeret, måtte vi først og fremmest prioritere babyvenligt. Så vi nøjedes med den lille sti og udsigtsplatformen sammen med alle de andre turister. Faktisk helt okay.

IMG_9333

Videre tog vi til området med den flerfarvede jord. Bløde bakker i røde, brune, violette, grønne, blå, lilla og gule farver. Surrealistisk syn. Virkelig! At naturen kan kreere sådan et fænomen er fantastisk. Jordklitterne er skabt ud af vulkanske sten, der er kølet ned ved forskellige temperaturer. Igennem tiden har oxidation af jern og aluminium og den tropiske regns udvaskning haft hovedrollerne i skabelsen af farverne.

IMG_9340IMG_9342

Chamarel Café havde lige præcis det, som vi havde brug for efter en varm times tid med vandfald- og jordkiggeri. Sukker og koffein. Lækre sorbetis med syv forskellige smage (syv, fik I den?). En dejlig iskaffe og et sted at sidde i skyggen. Absolut forfriskende og energigivende. Desuden underholdning i form af en maskine, der kunne presse saften ud af sukkerrør. Det prøvede vi selvfølgelig. Smagen var fin, ja delikat sød, vil jeg sige. Manden ved maskinen var venlig og informativ. Jeg spurgte og spurgte og han fortalte tålmodigt. L var også nysgerrig. Vi fik et mindre foredrag i sukkerrørets anatomi og maskinens kunnen.

Til sidst var der kun et par skildpadder, som vi manglede at sige hej til. Vandfald, jord og cafe var onduleret. De havde travlt med lystige gøremål og var ikke rigtig til at komme i kontakt med.

IMG_9350

Med kun formiddagen spenderet, maverne fulde af is og kaffe vovede vi en naturoplevelse mere. Jeg havde læst om en kort guidet vandretur i Ebony Forest Reserve, hvor man kunne gå på nogle stier hævet over jorden og havde mulighed for at se megabats – på engelsk fruit bat eller endnu bedre Mauritian flying fox.  Regnskovsreservatet lå tæt på Chamarel og vi spiste frokost – curry a la Mauritius – der. Derefter blev vi samlet op af en chauffør i en jeep. Han skulle køre os hen til det sted, hvor vi skulle gå. U trængte til en lur, så han kom i bæreselen og faldt hurtigt i søvn til jeepens vuggende bevægelser. Regnskoven på Mauritius –  eller det, der er tilbage af den – ligger i et meget kuperet område, og vi kørte op og op og rundt i skarpe sving for at komme til vores bestemmelsessted. Udover os sad der et andet par i jeepen, og dem faldt vi hurtigt i snak med. Entusiastiske amatørdykkere fra Slovenien. De var rigtig søde, og vi havde meget tilfælles. Vi fulgtes med dem de tre timer, turen varede. Guiden viste og fortalte os om Mauritius’ endemiske planter og træer. De findes kun på øen og mange af dem er truede arter. Folkene hos Ebony Forest Reserve arbejder hårdt for at bevare dem, bl.a. ved at fjerne de træer og planter, som hollænderne, franskmændene og briterne havde med sig for 200 år siden. Pludselig – midt i snakken om en speciel plante med en gul blomst – afbryder guiden sig selv og peger op. Vi forstår med det samme hvorfor. En Mauritian flying fox! En kæmpestor flagermus. Med tyk pels og et hundelignende ansigt. Den fløj i et par cirkler lige over os, og satte sig (hang sig) så til rette i et træ. Fantastisk! Vi måbede og hviskede, pegede og klikkede med kameraet. Den var stor og syntes hverken bange eller generet af, at vi stod så tæt på og betragtede den. Bedste oplevelse!

IMG_9366IMG_9381

Høje på mødet med så flot en flagermus tog vi jeepen videre til et udsigtspunkt. U vågnede og fik en tår mælk. L og M spiste medbragte mandler og riskiks. Vi hvilede benene på et par bænke og nød udsigten.

IMG_9403

Og så gik det hjemad igen. Først jeepen og så den lille Hyundai tilbage til lejligheden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s