Sukkerkold i trafikken

Det slår mig, at vi – ganske ubevidst – de sidste par år har rejst i flere lande med historie og natur som ligner Mauritius’. Seychellerne, Singapore og Sydafrika. Der ligger ikke en særlig passion for tidligere kolonier til grund – det er tilfældigt.  Når vi vælger vores rejsedestinationer er der mange faktorer som spiller ind. Beliggenhed er én af dem. Det giver mening for os at rejse til lande, som vi nemmere kan nå herfra, end når vi engang kommer til at bo i Danmark. Og rejser man inden for en bestemt radius kan landene naturligt minde om hinanden. Også vejret – især gældende for de to første lande – har en vis lighed med Mauritius’. Tredive grader, høj luftfugtighed og i visse perioder mulighed for regn. Netop regn – den der voldsomme tropiske regn – var overvejende dominerende på vores vejr-app for de sidste par dage af ferien. Den forestående nedbør påvirkede ikke vores humør, men vi besluttede dog at planlægge efter det. Som danskere passiviseres vi selvfølgelig ikke af en omgang vand fra oven. Men en strandtur syntes dog absurd, så vi tog på museum. L’Aventure du Sucre. Sukkereventyret. Herligt navn til et museum, ik? Den over to hundrede år gamle sukkermølle – og senere -fabrik – beliggende i området Pamplemousses var sidst i brug i 90’erne og danner rammen om en virkelig imponerende udstilling om sukkers produktion og historie. Og fordi det søde stads, som vi alle craver i ny og næ er tæt forbundet med Mauritius’ sjæl, blev vi tilmed (endnu) klogere på kolonitiden og hele etableringen af øen med dens indbyggere.

 

Da vi ankom havde vi stort set museet for os selv. Men kort tid efter spyttede to store dobbeltdækkerbusser en forfærdelig masse turister ud, og de fyldte selvsagt meget. Trods store gulvventilatorer indstillet på high var der bagende i fabrikshallen. Jeg svedte. U jamrede sig, han gad ikke sidde i bæreselen. Med de mange mennesker, var det svært at komme til de forskellige interaktive stationer. Og humøret dalede. Med et fingerknips var museumsbesøget blevet en helt anden oplevelse, end det vi havde tænkt os. Så vi gjorde det rigtige. Vi stoppede op. Vi satte os ned på en bænk med ansigterne vendt mod den nærmeste ventilator og tog en dyb indånding. De indiske turister dvælede ikke længe ved plancher og billeder af forfædre, de var hurtigt videre. Se så! Med plads til at have hænderne i siden og med tid til at granske et gammelt kort, et brev eller et par dagbogsoptegnelser, bevægede mundvigene sig opad igen. De gamle maskiner brugt til at knuse sukkerrør, udvinde og koge væske for derefter at krystallisere og tørre sirup til sukker fascinerede både små og store. Figurer i 3D illustrerede arbejdere i fabrikken og plancher og tekster supplerede med viden. Meget lærerigt.

IMG_9418IMG_9455

IMG_9471

Vi spiste frokost på museumscaféen, som serverede spændende lokal mad. U tog sig en lang middagslur, så vi havde god tid til dessert, kaffe og et par billeder af museet med dronen.

 

DCIM/100MEDIA/DJI_0110.JPG
DCIM/100MEDIA/DJI_0110.JPG

Da mørke skyer begyndte at trække ind over os, vågnede U. Han fik en tår mælk, imens Janus pakkede bilen. Det var for tidligt på dagen til at køre hjem. Vi havde læst om en strand i en lille by, Trou-aux-Biches, som skulle være særligt velegnet til at snorkle ved, og den ville vi gerne besøge. Vejrapp’en formanede regn, og på bilruden faldt de første tunge dråber. Men når vi spejdede mod horisonten – i nordlig retning – tittede en smal stribe lyseblå himmel frem. Den retning, hvor stranden lå.

Trou-aux-Biches huser flere større ressorter og den offentlige strand var meget turistet. Mange sælgere – både af tingel-tangel, men også af f.eks. delfinture – forstyrrede de strandliggende med deres pågående facon. Høj musik fra en skrattende højtaler på væggen til toilettet og voldsomt legende herreløse hunde var også en del af scenariet. Jeg skumlede. Men ungerne smed deres sandaler og løb ned i vandkanten. Janus trak sin UV-trøje over hovedet og fulgte efter dem. Ok så. Jeg bredte strandtæppet ud og viftede den første sælger væk. U syntes tilfreds med en af M’s svømmefødder i munden. Jeg satte mig på tæppet ved siden af ham. Prøvende. Vippede med tæerne og begyndte at slappe af.

Og havet kunne det, som vi var kommet for. Fine fisk i turkise, mørkeblå og gule farver. Nogle stribede, nogle næsten gennemsigtede. Janus og L snorklede længe.

DCIM100GOPROGOPR1769.
DCIM100GOPROGOPR1769.
DCIM100GOPROGOPR1772.
DCIM100GOPROGOPR1772.

M syntes, at bølgerne var for voldsomme. Janus forsøgte, at få ham med ud, men han ville ikke. Måske var han også bare ved at være træt. Efter U’s eftermiddagslur var det tid til at vende næsen hjemad. Janus og jeg havde snakket lidt om muligheden for tæt trafik i og omkring Port Louis, så vi ville køre senest klokken fire, så vi kunne nå hjem til aftensmad. Vi havde 40 kilometer, som google dagen før meget præcist havde estimeret til 57 minutter. Hjemturen blev et mareridt. Og det er en underdrivelse. Fire stive timer tog det! Kø, kø og atter kø. På et tidspunkt tog det 45 minutter at køre 800 meter! Folk kogte i deres biler. Dyttede og viftede af hinanden. Vi – fem mennesker på meget lidt plads – skiftedes til at grine og græde af situationen. Vi legede forskellige ”jeg tænker på”-lege, talte bilmærker, spiste de snacks vi havde tilbage, skændtes en del og råbte lidt. Grinede da U blev rød i hovedet som peugeot’en foran. For hvad kunne være værre end at sidde i en håbløs bilkø fem mennesker i en lille bitte Hyandai? Nå jo, at baby sked i bleen. Det blev en biltur vi sjældent vil glemme. Og næste dag – afrejsedagen – kommenterede kvinden vi afleverede nøglerne til som den største selvfølgelighed: ”Oh trafic around Port Louis is always horrible in the afternoon”. Ah ha – det siger du ikke?!

Mauritius

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s