Vindenes by

“Vi kan vel downloade et par afsnit mere, når vi ankommer til lejligheden, ik?” Jeg sidder i sofaen klokken kvart i sent med den Ipad, som M normalt bruger, og henter et par afsnit af en tegnefilm fra Netflix, så han har noget at se på i flyet. Det er aftenen inden, vi skal rejse til Baku, hovedstaden i Aserbajdsjan. “Ja, hvis der er wifi”, svarer Janus fraværende. Han er også ved at downloade noget – et kort over Baku, så vi har det offline på telefonen. “Hvis der er wifi”, vrænger jeg, “Vi er i år 2019. Selvfølgelig er der wifi!” Udvekslingen har baggrund i en aften tidligere på ugen, hvor valget af overnatningssted i Baku skulle eksekveres. Janus søgte værelser hos forskellige store hotelkæder i centrum, imens jeg kiggede på lejligheder og små guesthouse i den gamle bydel. Vi endte med at booke hos Old City Hotel and Apartments, og jeg fornemmer en snert af utryghed hos Janus. Han frygter en gentagelse af den beskidte og nedslidte lejlighed på Mauritius, og jeg forstår ham godt.

Det bliver en stående joke hele turen. Det er Janus, der fyrer den af. Og jeg synes, den er sjov hver gang. Da jeg fx skuffet konstaterer, at gardinerne i de to soveværelser ikke har mørklægningseffekt, så bemærker Janus tørt: “Ja, men det er jo år 2019”. Og jeg fniser. Der er heldigvis wifi, ellers skulle jeg have hørt for det meget længe, men sengene er hårde uden topmadras, toiletsædet og vandhanen vakkelvorne og de søde ældre kvinder, som serverer vores morgenmad, kan ikke et ord engelsk. Men det er jo 2019! Ha ha!

I receptionen sidder en venlig mand. Jeg tror, at han ejer hotellet. På ankomstdagen skulle vi ikke meget andet end en lille gåtur i nærområdet og så selvfølgelig have noget aftensmad. Receptionisten eller ejeren – lad mig kalde ham ejeren – guidede os til “a family friendly restaurant with good prices”. Ocaq vidste sig at være et lille originalt spisested med udsmykning af gamle filmplakater og -billeder og lokal mad på menukortet. Tre unge fyre tog imod os. Vi var tidligt på den, de havde endnu ikke klædt om. Vi bestilte omelet, kylling, lam og aubergineruller (dem jeg også fik i Georgien), og blev mindet om, at man skal huske at bestille tilbehør, da maden kom. Heldigvis serverede de brød til. Den ene fyr talte godt engelsk, så vi kunne be’ om mad uden mælkeprodukter til L. Det gik fint efter den første misforståelse, hvor han troede, at vi alle fire ville spise mælkefri mad. Maden smagte dejligt, og priserne var gode. Så langt så godt. Men børnevenlig – det var restauranten ikke! Ingen højstol til U. Ingen speciel børnemenu eller dækkeserviet af papir til at tegne på. Smalle løbere på bordet med høje vinglas ved hver plads. Og i gangen var mange af  filmbillederne i øjenhøjde af scener, som børn ikke bør se. At restaurantens målgruppe hovedsagligt er andre end børnefamilier generede ikke os. Vi undrede os blot over, hvilke kriterier ejeren af hotellet har for en familierestaurant? Åbenbart ikke de samme som os.

Det, som havde fanget min interesse ved Old City Hotel and Apartments i søgningen af overnatningsmuligheder, var stedets tagterrasse. Lokal morgenmad i solen med udsigt til Bakus gamle og nyere bydele og Det Kaspiske Hav. What’s not to like? Søndag morgen stod billederne af scenariet sin prøve. Forventningerne var høje, da vi trykkede på fire-tallet i elevatoren. Bestået! Det var lige så lokalt, rustikt og charmerende at konsumere dagens første måltid på tagterrassen, som jeg havde forestillet mig. Thumps up! Således fyldte maver af omelet, brød, pølser, agurker, tomater, salt ost og et par skåle, hvis indhold jeg hverken kender eller kan beskrive. 

IMG_9575IMG_9569

Maiden Tower er en af de vigtigste historiske bygninger i Baku, og det var målet for vores formiddag. Tårnet står i udkanten af den gamle bydel, Icherisheher, som er et flot bevaret eksempel på middelalderlig byplanlægning. Historikere kan ikke blive enige om, hvornår tårnet er fra eller hvad dets formål var. Nogle mener, at det var et vagttårn eller en del af et forsvarsværk. Andre tror, at det blev brugt som tempel og yderligere er der nogen, som mener, at det var et observatorium. Der er beviser for alle hypoteserne, så det er op til den besøgende selv at vurdere, hvad han/hun tror. 

IMG_9623

Også navnet Maiden emmer af mystik. Man ved ikke, hvad det betyder eller hvor det kommer fra. Det er set brugt i navngivningen af mange tårne, slotte og paladser i Aserbajdsjan og nabolandene Iran og Tyrkiet gennem tiderne. En forklaring lyder, at navnet gives til bygninger, som aldrig har været indtaget af fjender. Mange legender er spundet til historier om Maiden Tower. Den mest kendte handler om en ung kvinde elsket af en shah (persisk for konge), som kun ville gifte sig med ham, hvis han byggede et tårn til hende. Den legende er der lavet teater, balletter og lignende over mange gange. Bygningen er optaget på UNESCO’s World Herritage List og huser i dag et moderne museum. Den nyeste teknologi indenfor dette gjorde det yderst interessant at udforske tårnet. 

IMG_9620

Udsigt fra tårnets tag:

IMG_9601

Eftermiddagen forløb med knipsen af nogle interessante bygninger og handlen af nogle mindre interessante varer i et supermarket.

Ismailyya Building:

IMG_9641

Et stykke af den gamle bymur:

IMG_9637

Nizami Museum of Azerbaijani Literature:

IMG_9628

Rådhuset:

IMG_9646

Med billeder i kameraet og proviant i poserne traskede vi hjem til lejligheden og puttede børnene for derefter at smække ømme fødder op på sofabordet.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s