Arkitektur – nu og dengang

For et par år siden foreslog Janus, at vores næste rejsemål skulle være Aserbajdsjan. “Aserba … hva’ for noget?” Det var da hverken til at udtale eller stave til. Og heller ikke til at besøge … Viste det sig! Visaprocessen var lang, besværlig og mere end pebret. Derfor droppede vi hurtigt ideen dengang. Da vi så tilbage i maj et par uger inden Eidferien skulle beslutte os for, hvor vi ville rejse hen faldt snakken igen på Aserbajdsjan. Vi fandt ud af, at landet havde ændret visaprocessen til en væsentligt mere turistvenlig en af slagsen, og det krævede blot et par indtastninger online, så havde vi fået grønt lys til indrejse.

Baku – hovedstaden i Aserbajdsjan – viste sig at være et perfekt rejsemål for os. Fra Dubai brugte vi blot 2 timer og 50 minutter i luften. Og en halv time på fire hjul fra lufthavnen til hotellet i Baku. Ingen tidsforskel. Juni måned bød på solskinsrigt vejr med gennemsnitlig 25 grader. Imødekommende og venlig befolkning. Primært af vestlig, tyrkisk afstamning med russernes høje, slanke figur og persernes kulsorte hår. Aserbajdsjanerne er newbies i turister – tænk på den tidligere omtalte visaproces – og de virkede ærlige og oprigtige på os, når de henvendte sig. Og vi fik en del opmærksomhed. Rettelse: U fik en del opmærksomhed. Nogle gange i sådan en grad, at man skulle tro, at han var en turistattraktion. Han er heldigvis udadvendt anlagt og tog det i stiv arm, når aserbajdsjaner nummer ethundredeogfem hev ham i kinden eller kildede ham under foden. 

Baku er med sine kun en million indbyggere en lille storby. God infrastruktur opfyldte vores behov for at komme rundt. De fleste seværdigheder var i gåafstand fra Den Gamle By, hvor vi jo boede. Kun på vores sidste dag havde vi brug for at køre med metroen. Lange rulletrapper førte os dybt under jorden og det var – især i børnehøjde – en oplevelse i sig selv. Fire stationer senere steg vi op til jordoverfladen igen for at gå hen til Heydar Aliyev Center, et kulturhus med galleri, museum og konferencelokaler, opkaldt efter en tidligere præsident. Vi var ikke oplagte til at se nogen af udstillingerne. I stedet for brugte vi tid omkring det store kompleks og den tilhørende have. Centeret er bygget på toppen af et af Bakus højdedrag, så besøgende har en fantastisk udsigt over byen. Haven er anlagt som et amfiteater med mange niveauer. Vandinstallationer og forskellige skulpturer pynter rundt omkring. Selve bygningen er et internationalt anerkendt arkitektonisk arbejde og er blevet et symbol for det moderne Baku pga. dets innovative og banebrydende design. Bygningens flydende form og foldning i en enkelt kontinuerlig overflade giver mulighed for at forbinde de forskellige kulturelle rum. Det er den anerkendte kvindelige arkitekt Zaha Hadid, som står bag.

DCIM/100MEDIA/DJI_0135.JPG

For foden af haven lå en lille café og her pustede vi ud med iskaffe og juice. U skulle sove sin middagslur, så det blev til en længere pause der også omfattede kortspil og en drone i luften. 

DCIM/100MEDIA/DJI_0140.JPGDCIM/100MEDIA/DJI_0148.JPG

Baku er altså alt andet end fattig på spændende arkitektur. Sammen med Flame Towers repræsenterer Heydar Aliyev Centeret det moderne og futuristiske. Om eftermiddagen – samme dag – ville vi eksekvere Shirvanshahs paladset. En af Bakus helt store historiske arkitektoniske perler. Sådan beskriver UNESCO det ihvertfald. Det var sent på dagen, og det var varmt. Energien var bestemt ikke på sit højeste. L og M fik et såkaldt “gå-bolsje”, I ved, sådan et som giver lidt ekstra kraft i benene og højt humør. Umiddelbart var der ingen begejstring at spore, da vi meddelte dem, at vi skulle se et gammelt palads. Slotte, borge, paladser, jeg tror, at de syntes, at de har set deres del. Janus og jeg lagde en plan for besøget, så det blev mest tåleligt for dem. Vi ville finde en base, et sted på paladset, hvor børnene kunne hvile benene, og så ville vi skiftes til henholdsvis at være der og til at se stedet. Et kort visit, hvor vi – de voksne – lige fik færten af, hvad de gamle bygninger engang havde budt på. Men som altid når man rejser med børn, så viste det sig, at den plan vi havde lagt skulle ændre sig. En af bygningerne i paladset havde søjler og små rum – det gik op og ned ad trapper og rundt om skarpe hjørner  – og da L og M så det, gav de sig straks til at lege gemmeleg der. De hvinede og grinede og fandt hinanden på skift igen og igen. Janus og jeg havde god tid til at se komplekset med både moské, mausoleum  og specielt seperat baderum og dvæle ved historien. Paladset blev bygget i det 15. århundrede af Ibrahim I af Shirvan. Shirvanshahs betyder “konger af Shirvan”, og området Shirvan var det primære territorie og hovedstadens første navn. Kongedømmet bestod fra 900 til 1600-tallet og er det længeste dynasti i den islamiske verden. Dynastiet er også særligt kendt for at facilitere den persiske kultur. 

IMG_9827IMG_9828IMG_9835IMG_9837

Med arkitektur som et utiltænkt gennemgående tema på vores fjerde dag rundede vi vores tur til Baku i Aserbadsjan af. Et absolut anbefalelsesværdigt rejsemål!

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s