AD

Vi elsker lokale eventyr lige så højt som internationale og naboemiratet Abu Dhabi har meget at byde på. Så meget at vi faktisk har været af sted dertil to gange siden U blev født. Tilbage i februar tog vi til Al Ain, som til forskel fra Abu Dhabi by ligger inde i landet og tæt på grænsen til Oman. Vi har været der før – bl.a. i den fantastiske zoologiske have – uden at blive færdige med at udforske byen.

I Al Ain findes der et stort kamelmarked. Femten kilometer syd for byen mødes mænd i alle aldre hver dag på Central Market og handler de store dyr til avl eller løb. Langhårede og korthårede, lysebrune og mørkebrune, høje og lave. Kamelerne, altså. Mange forskellige kameler. Markedet eksisterer ikke for eller i kraft af turister. Turister er velkomne, men ikke vigtige for stedet. Vi var de eneste nysgerrige ikke-kamelhandlende den onsdag morgen tilbage i februar. Lidt usikre på vores igangværende foretagende parkerede vi bilen og steg ud for at kigge os omkring. U var pylret efter en alt for kort lur, og L og M var blevet sløve af bilturen. Formiddagssulten havde meldt sig, og de spurgte, hvornår vi skulle hen til hotellet (aka i poolen). Janus og jeg skiftedes til at være irriterede og svare kort for hovedet. U røg i bæreselen, og der gik ikke mange minutter før hans øjenlåg blev tunge. L og M fik stukket en bolle i hånden og det stoppede deres brokkeri. Ahhh. Min irritation forsvandt som slik sat frem i en skål og entusiasme tog dens plads. Her var vi! På et lokalt kamelmarked i Mellemøsten! Frem med det gamle Canon 550D og på med det imødekommende smil.

IMG_9054

Som de eneste blegheder i cowboybukser og med arvinger på slæb blev vi dagens underholdning for markedets kamelsælgere. De kiggede nysgerrigt efter os. Og flere af dem ville i kontakt. De spurgte, om vi kunne tale arabisk, men desværre ikke. M frittede os: “Hvad skal vi egentligt her?” Og det var jo heller ikke helt nemt at forklare. Vi skulle i hvert fald ikke købe kameler. Eller en ged eller et får for den sags skyld. Til gengæld ville vi gerne fotografere de små kamelføl, grine af den brølende kamel, måbe af kamelen i selen og gyse da en kamel på ladet af en pickup forsøgte at flygte og faldt ned fra køretøjet. Efter en lille times tid i de store dyrs selskab fandt vi tilbage til Volvoen og tastede Al Ain Oasis ind på GPS’en.

IMG_9070IMG_9090

Al Ain-oasen har været på UNESCO-verdensarvsliste siden 2011 og er åbnet for offentligheden med opførelsen af et omfattende system af stier, der snor sig gennem dadelplantager. Den historiske oase giver indsigt i, hvordan regionens indbyggere for 4000 år siden begyndte at tæmme ørkenen ved at bygge et komplekst kunstvandingssystem. Falaj kaldes det. Vand fra brønde ledes rundt i dalen via et sirligt netværk af kanaler og forsynede grøntsager (dengang) og dadelpalmer (dengang og nu).

IMG_9096IMG_9094IMG_9098IMG_9119

Ved ankomst på hotellet vrimlede det med gæster som enten manglede et eller flere ben. De kom rundt på krykker eller i kørestole. Under indtjekningen kommenterede M stille: “Mor, se manden derovre med et robot-ben. Sådan et vil jeg også gerne ha’ en dag”. Han var hage-på-brystet-fascineret af alle de forskellige mennesker. Aldrig er en ventetid under en hotelindtjekning gået så smertefrit. På et stort skilt læste vi World Championship in Parashooting. Parashooting! Altså ingen nylondug, men kørestol brugere med rifler og pistoler.
Al Ain National Museum var egentlig vores oprindelige plan for torsdagen, men da vi opdagede, at det var lukket pga. vedligeholdelse, var det ikke svært at beslutte, hvad vi så skulle bruge formiddagen på i stedet for. Parashooting selvfølgelig. På hotellet formidlede frivillige om hvor og hvornår. Det var en anderledes og spændende oplevelse. En af dem, som vi ikke vidste på forhånd, at vi ville få. Danmark var desværre ikke repræsenteret, men så heppede vi i stedet på vores skandinaviske brødre og søstre. Trods vores totale uvidenhed om regler og score gik der et par timer med at iagttage, hvordan deltagerne ladede, sigtede og skød med stor koncentration. Imponerende.

IMG_9123

Resten af eftermiddagen tilbragte vi i hotellets pool og så var den forlængede weekend fuldendt.

I april var det selve Abu Dhabi by som vi genbesøgte. Dele af Qasr Al Watan – præsidentens palads –  er nu åbent for offentligheden, og det ville vi gerne se.

IMG_9558

IMG_9561IMG_9560

Paladset stod færdigbygget i 2017 og huser blandt andet præsidenten, vicepræsidenten og kronprinsens kontorer og mødelokaler. Stjernen blandt de forskellige rum er uden tvivl The Great Hall som måler 100 gange 100 meter og synes overvældende med en kæmpe dome i loftet. Guld, gul og hvid dominerer på gulv, vægge og lofter og reflekterer naturens farver i regionen. I hvert hjørne af hallen står en kube, hvor besøgende kan lære mere om funktionen af arkitektur. Så great at den er svær at indfange med ét billede, men herunder et forsigtigt forsøg:

IMG_9505

IMG_9517

Tusind og en nat siger jeg bare! Sådan helt jeg-tror-ikke-mine-egne-øjne-smukt palads. Hvor fascinerende med sådan et byggeri i nyere tid. Vi fik det hele med. Udskæringer, prismer og guld i lange baner. Kameraet var rødglødende. Absolut et besøg værd.

IMG_9564

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s