Ras al Khaimah

Vi skulle egentligt have været til Fujairah, UAE’s østligste emirat, kendt for sine gode strande og mange gårde grundet særlig frugtbar jord. Det var en forlænget weekend i starten af december med National Day og Profeten Muhammeds fødselsdag og for en sjælden gangs skyld havde vi booket i god tid. Og min mor – som var landet med metalfuglen ugen før – skulle opleve noget andet end Dubai. Men da både Janus og L dagen før lagde sig med feber, turde jeg ikke andet end at ringe til InterContinental Fujairah Resort og aflyse. Og da de så – kun 24 timer senere – havde det væsentlig bedre, fortrød jeg. For en femdagesweekend var jo næsten en lille ferie og det aktiverede følelsen af udlængsel. Så vi søgte efter en last-minute-deal og endte med at finde én i Ras Al Khaimah. Vi har før besøgt emiratet, hvis hovedattraktion er Jebel Jais. Bjerget er UAE’s højeste punkt med 1922 meter over havet. Og det ville vi gerne gense. Efter Mazda’ens bortgang for et par år siden, har vi ingen 7-sæders-bil, så med min mor på rejseholdet, var vi nødt til at forme en karavane. Ford’en med Janus og L forrest og så Volvo’en med min mor, drengene og jeg. Trods Janus’ faste rolle som vejviser og det faktum, at vi havde aftalt at følges ad, tastede jeg “Jebel Jais” ind på Google Maps for med over to timers kørsel, var der ingen garanti for, at jeg ikke blev hægtet af undervejs. Under den blå rute viste røde bogstaver følgende besked: Meget travlt. Åh. Det er sjældent positivt for en oplevelse at skulle dele den med hundredevis af andre. Det skulle da lige være en koncert eller en sportsbegivenhed, der er det selvfølgelig fedt at være mange, men en naturoplevelse? Nej! Nein og no. Og så på arabisk, indisk og kinesisk. Det dækker nok meget godt de forskellige nationaliteter, som havde besluttet sig for samme foretagende som os denne forlængede weekend.

Men der på forsædet med bilen pakket og forventningsfulde store og små omkring mig, syntes det umuligt at ændre planen på baggrund af de røde bogstavers advarsel. Travlt eller ej – nu var vi på vej. Jeg placerede telefonen ved bilens touch screen og nikkede til Janus som en besked om, at vi kunne rulle. En fin køretur med Sharjahs nybyggede store moske, Sharjah Mosque, den røde ørken i Umm Al Quwain og så Hajar bjergene i Ras Al Khaimah. Til sidst opstigningen ad Jebel Jais. Hajar bjergenes farver er variationer af beige og formerne er skarpe, spidse og kantede. Råt og barskt. Goldt. Fantastisk smukt. Kun lave træer med bredde kroner indikerer at her regner det en gang imellem, og her er der liv.

Bjerget VAR travlt. Alle slags mennesker havde fundet vej til toppen og den fænomenale udsigt. Unge og gamle. Mere eller mindre bemidlede. Singler og familier. Overalt hvor vi kom, var folk i gang med at forevige det de så. Selfiestænger fægtede, videokameraer rullede og telefoner klikkede. Og der blev taget masser af de charmerende selfies. Bevares, jeg har jo netop beskrevet udsigten som fænomenal, og det er jo forståeligt, at folk vil tage billeder, men ubehjælpelig mærkede jeg alligevel irritationen over at skulle stå tæerne af andre for at få et glimt af Den Arabiske golf. Travlheden lagde en dæmper på oplevelsen. Præcis som jeg havde forudset. Men den medbragte frokost smagte skønt, den nyåbnede legeplads var underholdende og vandrestien op mod toppen var piece of cake for Janus, L og M. Således gik et par timer og med frisk bjergluft i lungerne gjorde det godt at få nøglekortene til vores værelser på DoubleTree Hilton.

IMG_0704

e6a0f92f-3fe5-4c8e-baa4-551ec72d62ae

IMG_0709

IMG_0713

Kystlandsbyen Al Jazeera Al Hamra – oftere omtalt Ghost Town – er en af Ras Al Khaimahs sidste traditionelle landsbyer fra en svunden tid. Dens tidligere indbyggere – de fleste tilhørende Zaab stammen – forlod den i 1968. Byen var næste dags historiske indslag, og der var alt andet end travlt.

IMG_0407

Landsbyen er ikke organiseret som en turistattraktion, og derfor blev vi udfordret, da vi skulle finde den. Ingen skilte kunne hjælpe os på vej. Lige før GPS’en viste målflaget, kørte vi forbi et område med faldefærdige barakker og små grupper af mænd der hang i skyggen udenfor. For enden af dette lå Ghost Town. Men det føltes ikke rigtigt. Det var tæt på barakkerne, mænd standsede op og kiggede på os, og vi kunne se affald og gamle madrasser, som om nogen brugte ruinerne til beboelse. Her skulle vi ikke lege turister. Lidt irritation og roden rundt på grusvejene senere, og vi fandt en anden vej ind til landsbyen. To biler forlod netop stedet, så vi havde ruinerne helt for os selv.

IMG_0411

Trods ruiner har forsteninger af koraller, muslingeskaller og mudder stået sin prøve. Skelletter af huse, butikker og en moske står stadig. Derudover tæller byen en fæstning og en markedsplads. De fleste indbyggere ernærede sig ved perlefiskeri. Der er ingen som med sikkerhed ved hvorfor, at de forlod landsbyen dengang. Nogle mener, at Zaab stammen blev flyttet til Abu Dhabi for at leve et mere frodigt sted. Andre fortæller, at en stammekonflikt drev dem derfra. Og så er der forklaringen om, at landsbyen var hjemsøgt. Sidstnævnte var i vores øjne den mest interessante.

IMG_0402

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s