NZ’s Århus

New Zealand består af to store øer kaldet Nordøen og Sydøen samt en række mindre øer. På Nordøen ligger Auckland, som med en befolkning på 1,7 millioner er den største by. Landet er dannet ved vulkansk aktivitet og Auckland spreder sig over et areal, der huser mere end 50 udslukte vulkaner, de to mest berømte er One-Tree-Hill og Mount Eden.

Mount Eden er også navnet på en forstad til Auckland opkaldt efter George Eden, første earl af Auckland. Forstaden er centreret omkring den gamle vulkan, hvis top er det højeste naturlige punkt i Auckland med sine 196 meter. Det symmetriske krater er kendt som Te Ipu Kai a Mataaho, som betyder Mataahos madskål, guden af ting gemt i undergrunden. Det anses for at være tapu – helligt – og det respekteres ved ikke at gå ned i det. Det estimeres at være 15.000 år siden vulkanen var aktiv og dannede krateret. Engang kunne man køre sin bil hele vejen op til toppen, men nu er det kun tilladt for fysisk udfordrede personer.

Legepladser har høj prioritet, når vi rejser, og vi havde læst, at der for foden af Mount Eden lå en. Den skuffede ikke. Ligesom legepladserne i West Park og Myers Park var den anderledes og udfordrende. U syntes rigtig godt om det lille tog her:

IMG_0487

Den asfalterede vej snoede sig rundt om Mount Eden og gjorde opstigningen til en let søndagstur, hvor U kunne sove middagslur i babyjoggeren. Fra toppen havde vi flot udsigt over Auckland.

IMG_0500IMG_0502

På vej ned slog vi et smut forbi Eden Garden. Vejen op og ned ad vulkanen havde vi delt med mange andre turister, men haven havde vi helt for os selv. På cafeen tankede vi sukker og koffein. Derefter slap vi ungerne fri på de små stier mellem blomster, vandinstallationer, skulpturer og høns.

Dagen efter steg vi på et fly til Christchurch på Sydøen. Halvanden time i luften syntes af ingenting, når vi blot en uge tidligere havde fløjet i 16 timer i træk. Byen er Sydøens største og kendt for sin britiske byggestil. Tilbage i 2010 og 2011 blev den ramt af to store jordskælv. Det første var hovedsagligt kun årsag til materielle skader, mens det andet – hvor epicenteret kun var 10 kilometer fra byens centrum – ødelagde mange bygninger i byens centrum, indespærrede og dræbte 185 mennesker. Her ti år efter er der stadig  steder, hvor jordskælvets konsekvenser er synlige. Bygninger stabiliseret af stilladser, kunstudstillinger til minde om ofrene og så en stor nyåbnet legeplads – et led i regeringens såkaldte recovery plan.

Vi hoppede på den over hundrede år gamle sporvogn, som fungerer som et sightseeingskøretøj, hvor togføreren er guide og kommenterede de attraktioner, vi kørte forbi. Ved New Regent Street stod vi af og fik os en is, inden vi gik hen til Margaret Mahy legepladsen.

IMG_0507IMG_0511

En af ruinerne efter jordskælvet – en sytten etager høj kontorbygning – står blottet og med kælderen oversvømmet. Grunden er solgt til en ny ejer, men denne må ikke rive resterne ned og bygge nyt. En koloni af maorimåger – en truet måge, der kun findes i New Zealand – har indrettet sig med reder, og det kan udløse en bøde på 100.000 NZ-dollars eller op til to års fængsel at forstyrre dem.

IMG_1033

Byens domkirke, Christ Church Cathedral, står også stadig blottet efter jordskælvet. Plancher oplyste at renoveringsarbejdet er planlagt til at begynde i 2020. Diskussioner om hvem der skal financiere genopbygningen, og om kirken skal restaureres eller bygges op på ny har forsinket processen.

IMG_0515IMG_0513

I Christchurch besøgte vi Janus’ tidligere kollega, J og hans familie. Efter ti år i Dubai flyttede de tilbage til New Zealand sidste jul. De havde inviteret os til en barbecue i deres hus lidt uden for Christchurch. Deres teenagedatter var hjemme, og hun var sød og legede med L og M i haven. Grillede pølser, hjemmelavet julekage og masser af snak var essensen af den eftermiddag.

På vores tredje og sidste dag – d. 24. dec. – i Christchurch delte vi os op. Bevæbnet med bookingreference og kørekort hentede Janus autocamperen. Han handlede også mad til de følgende dage. Imens tog jeg L, M og U i Willowbank Wildlife Reserve, som bød på muligheden for at se nogle af New Zealands dyr tæt på. Især kiwien – New Zealands national fugl og identitet – var spændende. Den lever i skovbunden og er kun aktiv om natten. Den kan ikke flyve og havde – før mennesket kom til New Zealand – ingen fjender. I dag trues den bl.a. af katte, hunde og rotter, dyr som maorierne og europæerne indførte i landet. Der findes fem slags kiwier, hvoraf den ene – dværgkiwien – desværre er uddød i sit naturlige habitat. Da fuglen jo kun er aktiv om natten, skulle vi ind i en stor og mørklagt bygning for at se den. Vi måtte vente til vores øjne havde vænnet sig til mørket, og så lyttede vi os frem til kiwien. Det lykkedes os at se den. Den var større end jeg havde forventet og bevægede sig hurtigt på sine stærke ben. Siden L og M havde fået et par kiwibamser i Eden Garden, havde de glædet sig til at se fuglen live. De var begejstrede for mødet. Udover kiwien så vi også denne sjældne fugl – Takahe – blandt mange andre:

IMG_0524

Vi måtte gerne fodre dyrene:

IMG_0521

Og især de her to udløste mange grin:

IMG_0543

Vi havde en skøn formiddag blandt New Zealands dyr, og den blev kun bedre, da Janus hentede os i autocamperen.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s