House on wheels

Jeg fortsætter, hvor jeg slap sidst. AUTOCAMPER! Det var fuldstændig surrealistisk at blive hentet af Janus ved Willowbank Wild Reserve i dette store køretøj. En Mighty Volkswagen Crafter. Med trinbræt og diselmotor mindede den mest af alt om en lille lastbil. Jeg gøs ved tanken om at skulle manøvre så stor en bil rundt på smalle bjergveje i New Zealand. Og så i venstre side endda. Men åndede lettet op, da Janus oplyste mig om, at udlejningsfirmaet ikke havde skrevet mig på kontrakten som chauffør, fordi jeg ikke havde været fysisk til stede til at underskrive. ”Ærgerligt”. At Janus havde medbragt mit kørekort havde ikke været nok. Denne autocamper skulle være vores hjem i to uger. Det var spændende, hvordan det ville komme til at gå. Begejstrede læssede vi ungerne ind og spændte sikkerhedsselerne. Sydpå! Vi ville til Lake Tekapo og holde juleaften.

Efter små tre timers kørsel kunne vi slå døren på motorhjemmet op til den her udsigt.

IMG_1121

Søens surrealistiske turkise farve skyldes såkaldte silt-partikler, som stammer fra de omkringliggende gletsjere. Sten mortes til støv på deres vej ned ad gletsjerne til søen, hvor partiklerne hænger i vandet og sammen med solens stråler skaber den vanvittige flotte farve. Så smukt!

IMG_0567

Maverne knurrede og klokken nærmede sig aftensmadstid. Vi havde hjemmefra læst om freedom camping og tænkt, at det var sådan vi ville campere de første par aftener med autocamperen. Nu stod vi – presset på tid – og syntes, at det var uoverskueligt at skulle finde et tilfældigt sted at smide vognen for natten. Usikre tøffede vi i stedet for ind på Lake Tekapo Motels & Holiday Park og spurgte, om de havde plads til os. Det havde de heldigvis. Så. Nu skulle der pyntes og koges, dækkes og serveres. Synges, spises og pakkes op. Trods det faktum at vi var på ferie og vi derfor burde være afslappede, så blev aftenen noget hektisk. Klokken var 18.00, da Janus satte gearstangen i park på vores grønne plet på campingpladsen. Udover at et par af os hurtigst muligt skulle have opfyldt de basale behov sult og søvn, så var der også en spænding som skulle udløses. Og en risengrød lader sig ikke lige hurtigt bikse sammen. Selvom Janus rørte energisk i gryden på gasblusset, så tog risengrøden den tid en risengrød nu gør. En time! L og M kredsede om gaverne. Rystede dem ved øret, læste på til-og-fra-kortene, fordelte dem i bunker osv. ”Hvornår skal vi … ?” og ”Hvor lang tid er der til …. ?” hørtes igen og igen. Da vi endelig sad bænket omkring campingbordet rakte tålmodigheden kun til 1 ½ julesang før der forløsende blev skovlet grød ind og derefter revet papir itu. Men trods den hektiske stemning, så havde vi en go’ aften. Ungerne i uldnissehuer, øl i kruset, risengrød i mundvigen og et af de smukkeste roadtrips i verden at se frem til. Glædelig jul!

IMG_0574

Lake Tekapo er en del af UNESCOs Dark Sky Reserve, hvilket betyder at området er fuldstændig fri for lysforurening. Janus og jeg havde set frem til at få øje på mælkevejen, når mørket faldt på, men desværre var vejret ikke med os. Vi måtte nøjes med at prøve og spotte hinanden henover campingbordet i mørket. Sort hue og mørkeblå sweater gjorde det ikke nemmere.

Næste morgen var vi hovedet-under-armen-ivrige efter at komme ud og køre i autocamperen. Dette eksotiske køretøj skulle rulle på vejene – ikke bare stå parkeret på græsset. Sådan havde vi det. Vi glemte fuldstændig de seværdigheder, som vi havde listet over området omkring Lake Tekapo. På vej ud af byen så jeg et skilt til Church of the Good Shephard og slog mig for panden. For katten da! Janus var hurtig på bremsen og rattet og manøvrede lastbilen ind på parkeringspladsen tæt ved den lille kirke. Trods førnævnte kørelyst skulle vi da se en af de mest fotograferede bygninger i New Zealand.

IMG_0587IMG_1162IMG_0584

Den lille kirke blev bygget i 1935 ud fra devisen at grunden skulle efterlades uforstyrret. Kirkens mure er opbygget af sten, som er hentet inden for en radius af fem mil og ubehandlede i byggeprocessen. Kirken holder gudstjenester og ceremonier, som andre kirker, og julemorgen var den propfyldt med lokale familier. Vi skød et par billeder og gik ned til søbredden for at smide med sten. Jeg overhørte et amerikansk par sige noget om en ring omkring solen og kiggede op. Til vores store overraskelse var der en regnbue-lignende cirkel rundt om solen. Det så fuldstændig magisk ud. Her fanget sammen med en skulptur af newzealændernes vigtige fårehund:

IMG_1150

Med et flueben ved Church of the Good Sherpard på vores liste gik vi tilbage til autocamperen og kørte i nordlig retning mod Mount Cook.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s