Jambo

Det her skriv er helt tilbage fra vores vinterferie i februar. Det har ligget som en kladde her på computeren og ventet tålmodigt på, at jeg færdiggjorde rejsebeskrivelserne fra New Zealand. Kronologi, ik? Og så er det specielt at læse, hvordan alvoren om corona-virus slet ikke var gået op for os på det tidspunkt. 

”Jambo!”

”Det kender jeg godt. Det siger Mr. Manukau til Joaquin hver morgen, og han er fra Kenya”, det er L der refererer til sin klasselærer og en af sine klassekammerater. Mr. Manukau har lært sig at sige godmorgen til eleverne på deres eget sprog. De svarer ham selvfølgelig med kia ora – som betyder godmorgen på maurisk – han er fra New Zealand.

Men nu var det en mand i lufthavnen på Zanzibar, som venligt råbte jambo til os. Det betyder ”hej”, og jeg har læst, at de lokale bliver særligt glade, når man sender sin hilsen retur på swahili. Så vi nikkede venligt og svarede prøvende med et jambo tilbage. Vi var landet med Fly Dubai i Abeid Amani Karume International Airport og havde gået det lille stykke fra flyet hen til lufthavnsbygningen. De seks timer ombord var gået forbavsende fint, trods U ikke sad stille særlig længe ad gangen. Imens vi var i luften, udfyldte vi det sædvanlige visa-dokument samt et skema omhandlende vores helbredsmæssige tilstand i anledning af corona-virus. Det var også i luften at Janus og jeg undertrykte en fnisen, da vi hørte den mandlige halvdel af et ældre fransk par foran os hoste samtidig med at hans kvindelige halvdel scrollede igennem billeder af Den Forbudte By på en Ipad. Havde ægteparret lige været i Kina? Var manden smittet med Covid19? Nej, da! Selvfølgelig ikke. Vores gætterier var blot en morbid joke, og vi syntes det var sjovt. Vi fandt sandsynligheden ekstrem lille for at ovenstående var virkeligt, og ingen af os blev ængstelige.

IMG_8117

Tværtimod syntes vi, at den yngre mand med kittel og maske for næse og mund i døren ind til ankomsthallen var lidt overdrevet. Han scannede alle nyankomne for feber med et infrarødt termometer. L og M fandt den anderledes velkomst overvældende, men de faldt ned igen, da vi forklarede, at det blot handlede om at mindske risikoen for at sprede sygdomme. Lynhurtigt blev vi guidet udenom køen til immigration og paskontrol og over i et VIP-rum med aircondition. Her fik vi udleveret tre gange fem papirer med skemaer til udfyldning. De var en gentagelse af det, som vi allerede havde kompletteret i flyet. Janus og jeg gik i krig med hver vores kuglepen. Efter kort tid kom manden der havde guidet os ind i rummet tilbage og nærmest rev papirerne ud af hænderne på os. ”Enough! We don’t have more time” og ”You give me good tip”, sagde han. L var skuffet, for jeg var nået til skemaet med oplysninger om hende, og hun havde glædet sig til selv at underskrive det. Men vi skulle videre, og hun fik ikke tid til at dvæle ved sine følelser. Guiden gennede os op til en politimand, som kiggede vores pas igennem og tog vores billeder. Vi nåede lige at give guiden – eller han tog nærmest selv – nogle drikkepenge, før vi blidt blev puffet ud til bagagebåndet. Værsgo’, I er velkomne på Zanzibar! Videre med jer! Vi klagede ikke over den hurtige proces – efter de mange timer i fly, ville vi bare gerne ramme hotellet – men vi smilede overbærende over den afrika-agtige behandling af turister og håndtering af dokumenter.

IMG_6244

Vi mødte vores chauffør ved udgangen af lufthavnen og han viste os hen til en rummelig varevogn med cremefarvede lædersæder. Turen til hotellet var ikke så lidt spændende. Det tog 90 minutter at køre de blot 48 kilometer. Vejen var mange steder blot af grus og med store bump eller huller. Vi skulle dele den med andre biler, tætpakkede busser, smarte knallerter, slingrende cyklister og fodgængere i alle aldre. Også dyr færdedes på vejen i ny og næ. Kyllinger, geder, køer og æsler. Nogle mere eller mindre akkompagnerede. Hornet sad løst under chaufførens hånd og speeder og bremse var på skift trykket i bund. Min underkæbe hang på brystet det meste af tiden. Jeg stirrede ud på det virvar af mennesker, dyr, boder, hytter og skrald, som vi kørte forbi. Det var jo Afrika! Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg følte mig overrasket og overrumplet, som jeg sad der og betragtede scenariet. Det gik op for mig, at jeg hjemmefra kun havde set billeder af luksuriøse resorter og derfor ikke skænket resten af landet en tanke. Der i bilen føltes virvaret utroligt fremmed og meget langt fra, hvad vi normalt færdes i, men min nysgerrighed voksede og jeg henvendte mig til chaufføren med mine spørgsmål. Han var ikke i humør til at snakke og svarede kort for hovedet. Jeg lænede mig tilbage i sædet og tog det hele ind i stilhed. U afbrød den. Han var færdig med at sidde fredeligt, og det kunne man ikke fortænke ham i. Han havde allerede rejst i mange timer og klaret det rigtig flot. Jeg holdt ham op til vinduet, så han kunne kigge efter køerne i vejkanten, og vi sang ”Jens Petersen’s ko” et par hundrede gange.

IMG_1884

Og så var vi der. En masai trykkede bommen op, så vi kunne køre ind på resortet Shooting Star Lodge. Eller det meget rammende alias – et alias vi gav stedet – Paradis. Det lille hyggelige resort findes højtbeliggende på en skrænt ud til den nordøstlige kyst på Zanzibars hovedø, Unguja. Vi hilstes velkommen af venligt personale som hjalp med bagagen og viste os rundt. Bagved restauranten lå den ene af hotellets to pools – en såkaldt infinity pool, hvor vandet flød over kanten vendt ud mod havet, hvilket gav en fornemmelse af uendelighed.

IMG_2925IMG_8536

Små private hytter af lokale materialer og med havudsigt lå spredt ud syd for restauranten som perler på en snor. Her herskede fred og autenticitet. Her skulle vi slappe af i første halvdel af vores vinterferie på Zanzibar. Ah, Paradis!

IMG_1746IMG_5255

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s