Pole Pole

Zanzibar består af hovedøerne Unguja og Pemba samt mange mindre øer. Både arabiske og portugisiske handelsfolk besøgte tidligt øerne og det omanske sultanat kontrollerede øgruppen i 1700- og 1800-tallet. Øgruppen har siden vekslende været et selvstændigt sultanat, et britisk protektorat og i 1964 blev det en republik efter en revolution. Det var samme år at Zanzibar forenedes med det store østafrikanske naboland, Tanganyika og i dag kaldes unionen the United Republic of Tanzania. Cirka 1,3 millioner indbyggere – hovedsagligt muslimer – befolker øerne, hvor fiskeri, landbrug og turisme udgør grundstenene i økonomien.

Dagene på Shooting Star Lodge var fulde af alt det, man forbinder med en ferie. Afslapning spillede hovedrollen. Dertil benyttede vi os af kulisser som stranden og poolen og dagens måltider fik også en betydelig plads i stykket. Vi gik ture langs kysten, hilste på lokale konkyliedykkere, drak iskolde frugtsmoothies og fik lavet henna-tatoveringer.

IMG_7840IMG_2223IMG_0970IMG_0964

En eftermiddag hvor der var lavvande, mødte vi fire unge lokale piger. Ved sin tilbagetrukken havde havet blotlagt muslinger på klipper og sten langs kysten. Bevæbnet med små knive og spande var pigerne på vej for at skrabe bløddyrene af, så de kunne indgå i et måltid senere. De var venlige og snaksaglige. Altså pigerne. Deres engelsk var ikke særligt godt, men med fagter og mimik kommunikerede vi alligevel fint. Pigerne syntes oprigtigt interesserede i mødet med os og tilbød ikke salg af souvenirs, tiggede om penge eller lignende på noget tidspunkt. Jeg gik derfra med en særlig følelse af at mennesker er mennesker og i tilfældige møder med hverandre interagerer vi selvfølgelig med hinanden. L og M lod sig ikke mærke med noget. Jeg tror ikke, at de syntes min smalltalk med pigerne var så meget anderledes fra de smalltalks, som jeg ynder at praktisere i hjemlige omgivelser. De var mere interesserede i de små vandhuller, som tidevandet havde efterladt. Med krogede pinde hvirvlede de sandbunden op og eremitkrebs pilede forskrækkede af sted til ungernes store fornøjelse.

På resortet havde vi poolen for os selv det meste af tiden. Det føltes meget luksuriøst. Børnene savnede ikke andre børn, de havde nok i sig selv og hinanden. L og M leger størstedelen af tiden rigtig godt sammen, og det er en stor fordel, når vi rejser bare os fem. Når vi ikke var alene, så var det faktisk en anden dansk familie, som gjorde os selskab i poolen. Da de første gang lod sig dumpe ned på et par liggestole lige ved siden af os, kunne vi næsten ikke tro det. Var der virkelig andre danskere på det her lille resort så langt væk fra Danmark? Hvad var oddsene for det? Små, er mit bud, men ikke desto mindre var det en realitet. De var yngre og meget forskellige fra os, men det gjorde det ikke mindre hyggeligt at sludre over børn og badedyr.

IMG_0997IMG_1001

På tredjedagen mærkede både Janus og jeg en lyst til at se og gøre noget andet. Jeg gik derfor i receptionen og bladrede i mappen med tilbud om guidede ture på øen. Snorkeltur. Sådan en skulle vi på. Jeg spurgte til tidshorisonten, bådstørrelse, redningsveste, muligheden for at søge skygge osv. Den tålmodige receptionist fortalte bl.a. at bilturen hen til stranden, hvor vi skulle sejle fra, ville tage omkring tyve minutter og ditto for selve sejlturen. Min interesse for turens detaljer var motiveret af U. Med sine 15 måneder kunne vi ikke byde ham hvad som helst. Men ud fra informationerne vurderede vi, at U godt kunne være med på turen. Med start klokken 8.00 kunne vi være hjemme allerede kl. 13.00 til U’s lur. Perfekt. Vi regnede på transporttiden kontra den tid vi skulle snorkle og spise frokost og det virkede umiddelbart som om, at vi ville få rigelig med tid til at kigge på fisk. Grundet vores morgenrutiner var indstillet på ferietempo flirtede jeg med tanken om, at be’ receptionisten udskyde turens start til kl. 9.00. Men Janus mindede mig om, hvor vi var. “Tjek kompasset”, sagde han. Og jeg vidste, hvad han mente. Afrika. Den afrikanske tilgang til tid er langt fra den samme som en danskers. Her betyder tyve minutter alt mellem tyve minutter og tyve minutter plus xx antal minutter. Tiden er ikke et vigtigt instrument i en fortravlet hverdag. Og derfor er tempoet roligt. Så roligt at det ville give enhver dansker stress. Udover den glade hilsen Jambo mødte folk os også med fraserne Hakuna Matata og pole pole (som betyder sæt farten ned) overalt, hvor vi kom. Min umiddelbare reaktion var panik. Med tre børn er der ikke tid til at tage det roligt. Og der er ingen, som skal be’ mig om tage det roligt. Men efter kort tids tilpasning blev vi faktisk begejstrede for det langsomme tempo. Det passede som hånd i handske med vores intention om at slappe af på ferien.

Nå, tilbage til snorkleturen. Vi ville gerne tilgodese U’s middagslur på det vanlige tidspunkt og med afrika-tid i baghovedet, bestemte vi os for ikke at rykke snorkelturen frem. Det viste sig at være den rigtige beslutning.

Ibrahim og hans chauffør hentede os på resortet. De holdt på parkeringspladsen, da vi lettere forsinket og småløbende (man assimilerer vel, ik?) nåede frem. I stedet for at køre direkte til stranden skulle vi liiige omkring et par steder og hente noget. Is til køleboksen, drikkevarer til frokosten, masker og svømmefødder til snorkelturen. Fire stop. Enhver kan regne ud, at det tog væsentligt længere tid at køre til stranden end de tyve minutter, jeg var blevet fortalt. Men Janus og jeg smilede blot til hinanden. Vi havde tjekket kompasset og var mentalt forberedt på Afrika-tid. Vores guide, Ibrahim – en ung mand endnu uden egen familie – var venlig og imødekommende, når vi henvendte os, men ellers havde han travlt med at tale med chaufføren eller i sin telefon. Undervejs svarede han vidende på mine spørgsmål og hjalp os velvilligt med at jonglere unger og tasker.

IMG_8523

Turen var rigtig fin, og det gik over al forventning af have yngste afkom med på slæb. Han sugede til sig af indtryk og skiftedes til at være hos Janus eller jeg, når situationen blev lidt for ukendt. Vi var meget heldige at se en stor flok delfiner helt tæt på båden, inden vi hoppede i det turkisblå vand og snorklede med farverige fisk og kongelige koraller. Grillede skaldyr og colaer med havudsigt satte prikken over i’et, og da U faldt i søvn i bilen på vej hjem, var vi andre fristede til at gøre det samme.

IMG_1017IMG_1025IMG_9501IMG_1031IMG_9757IMG_2272IMG_2281

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s