Et skift

Man finder Zanzibar i det tropiske klimabælte, hvilket betyder at der er varmt året rundt. Om vinteren ligger temperaturen på omkring 30 grader og luftfugtigheden er høj. På Shooting Star Lodge boede vi højt oppe og ud til kysten, så en frisk havbrise hjalp os til ikke at overophede. Og så havde vi jo konstant nedkølingsmuligheder i form af pool og hav inden for en arms rækkevidde. De sidste par dage af ferien ville vi bruge i hovedbyen Zanzibar City, og dér ramte temperatur og luftfugtighed os som en våd lussing, da vi væltede ud af taxaen foran hotellet. På mindre end et nanosekund klistrede tøj og hår til kroppen. Vores hotelværelse var ikke klart og temperaturen i hotellets reception reguleredes blot af vifter i loftet, fordi de store dobbeltdøre stod åbne fra morgen til aften. Vi havde kun én ting i hovedet. Aircondition! Vi måtte på jagt efter et sted med kølig luft og – nu vi var i gang – bløde møbler og kaffe. Det var midt på dagen, og vi havde blot brugt formiddagen på at blive transporteret fra paradis til hovedstaden. En tur af 1 ½ times varighed. Alligevel følte vi os totalt udmattede. Børnene var knotne og småskændtes. Et hvil i kølige omgivelser og noget koffein ville kunne genskabe balancen. Uden tvivl. Heldigvis fandt vi – kun få gader fra hotellet – det hele hos Zanzibar Coffee House. Caféen ligger i stueplan på en 200 år gammel bygning, og etagerne ovenpå agerer hotel af samme navn. På tagterrassen var der ledige lænestole og eminent udsigt udover byen. Deroppe – over alle hustagene – luftede det svalt og vi bestilte pandekager, juice og iskaffe. Janus fiskede UNO frem af vandretasken, imens jeg overtalte U til at falde i søvn i babyjoggeren (ja, vi slæbte skam vognen med op ad alle trapperne. Babys søvn trumfer alt). To herlige timer tilbragte vi på dette sted. Kaffen levede op til caféens navn, og L kunne tåle pandekagerne. Hvis vi havde haft muligheden, var vi kommet tilbage en anden dag.

IMG_2336IMG_2334IMG_1046IMG_1047IMG_1049

Vores hotel, The Sayyida Hotel and Spa, blev vi i godt humør af at bo på. Knald på farver og mønstre overalt. Vægge, døre og møbler var dekorerede. Antik afrikansk interiør kombineret med moderne komfort. Vi havde et gigantisk såkaldt familieværelse med to store dobbeltsenge – kun en sultan værdig – i hver sin ende og et afskærmet badeværelse delte rummet på midten. I hotellets pool på tredje sal sænkede vi kropstemperaturen hver eftermiddag og i restauranten på tagterrassen indtog vi aftensmaden med kig til de flotteste solnedgange. Det er altså specielt, når hotellet man bor på, indgår i ens oplevelser af et lands kultur.

IMG_2340IMG_1051

I Zanzibar City var det særligt den gamle bydel, Stone Town, som er på UNESCO liste over verdensarv, der havde vakt vores interesse. På anden dagen ville vi se den. Hotellets receptionist foreslog os at booke en guide til at fortælle om de historiske bygninger og steder og til at vise vej i de labyrintiske gader. Vi takkede pænt nej. Vi ville helst bare selv gå rundt. Fleksibilitet var hovedargumentet. Men allerede få hundrede meter fra hotellet kontaktedes vi af en lokal mand, som også tilbød os en guide. Jeg kiggede på Janus for at se, hvad han syntes. Jeg kunne ikke aflæse ham, så jeg undskyldte høfligt til manden, at vi lige skulle beslutte os. På dansk kunne vi diskret diskutere for og imod. Og afstemme hvilken pris vi eventuelt ville gi’. Janus argumenterede for. Han forudså, at vi på vores vej ville blive kontaktet af andre lokale og derfor lige så godt ku’ takke ja nu. Så ville vi i det mindste kunne gå i fred. Jeg argumenterede imod. Jeg ville gerne selv bestemme tempo og bestemmelsessted. Med en lille utilregnelig halvandenårig er fleksibilitet alt. Vi kunne ikke komme til enighed. Jeg henvendte mig til manden og indviede ham i vores overvejelser. Han sagde, at vi kunne få al den fleksibilitet, som vi gerne ville have. Selvfølgelig! Og så tilbød han os en pris, som var lavere end den hotellet havde oplyst. Det blev hovedet på sømmet og manden hentede sin kollega, Muhammad, en ung og venlig fyr, som ikke havde noget imod at vise os rundt i byen under hensyntagen til diverse behov, vi måtte have undervejs. Perfekt!

Byvandringen kommer i et skriv for sig. Der er mange billeder, og jeg skal vist også ha’ læst lidt op på noget historie. Det er blevet sen aften her i sandkassen og min seng kalder på mig. Jeg vil gå op og svare den. So long!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s