Walking Stone Town

Stone Towns arkitektur – der for det meste kan dateres tilbage til det 19. århundrede – afspejler de forskellige arabiske, indiske, persiske og europæiske elementer, som indgår i swahili-kulturen og som er årsagen til at byen i 2000 udpegedes til at figurere på UNESCOs verdensarvsliste. Stone Towns hjerte består af labyrintiske smalle gader med huse, butikker, basarer og moskeer, hvor kun cykler og scootere kan komme rundt. Byens navn kommer af den allestedsnærværende brug af koralsten, som det vigtigste konstruktionsmateriale. Stenen giver byen sin karakteristiske rødlige varme farve. Mange af de oprindelige bygninger er udstyret med en såkaldt baraza, en lang stenbænk langs husmuren. Den bruges som et forhøjet fortov, når den kraftige troperegn falder i gaderne og den bruges også som bænk, hvor man kan hvile sig eller socialisere. Det bedst kendte træk ved husene i Stone Town er de fint dekorerede trædøre med rige udskæringer og messingbolte. Muhammad fortalte os, at man skelner mellem døre med afrundede toppe af indisk stil og arabiske rektangulære døre.

Vores tur rundt i byen startede ved House of Wonders som ligger ud til strandpromenaden ved siden af Palace Museum og andre vigtige bygninger. Engang var House of Wonders Østafrikas mest moderne bygning med elektricitet og elevator. Bygningen er et eksempel på en blanding af europæisk og afrikansk arkitektur med jernsøjler, dørudskæringer, åben gårdsplads og lofter af træ fra mangroven. I bygningen udstilles swahili kultur. En omfattende igangværende renovering forhindrede os desværre i at kigge nærmere på bygningen.

IMG_2360

The Old Fort er byens ældste bygning og den kan dateres helt tilbage til 1698, hvor araberne overtog øen efter portugiserne og byggede fortet. Gennem tiden har fortet haft mange funktioner – selvfølgelig som forsvarsværk – men også som bolig for sultanen og senere fængsel. I dag fungerer et af tårnene som kunstgalleri og amfiteateret bruges til at afholde festivaler med mere.

IMG_2362IMG_2370

IMG_2384

Vi kom forbi Freddie Murcurys barndomshjem, og det gav anledning til at afspille nogle af Queens legendariske numre for L og M (altså senere på dagen, da vi kom tilbage til hotelværelset). Et par knips af St. Joseph’s Cathedral før vi gik videre ad smalle gyder mod Old Slave Market og Anglican Cathedral.

IMG_2388

Varmen og luftfugtigheden havde på det her tidspunkt fået L og M’s tålmodighed til at fordampe, og vi tænkte at den lille museumsbygning tilknyttet Old Slave Market kunne redde os lidt skygge og måske noget luft i bevægelse. Skygge var der masser af, men sekunder efter at vi havde indfundet os i rummet, gik elektriciteten og til vores store ærgrelse stoppede vifterne i loftet med at dreje rundt. Ikke nok med det, så havde Janus og jeg simpelthen ikke tænkt os om. At besøge et museum for slavers historie detaljeret beskrevet i tekst og billeder med mindre børn? Ej, det var ikke passende. L spurgte til det første billede hun så, hvor en udtryksløs kvinde i laset tøj og med en rem om halsen stirrede direkte på os, og min hjerne arbejdede på højtryk for at finde en forklaring i børnehøjde. M var heldigvis optaget af at lege med U på gulvet, så det var kun L, der skulle have historiens barske realiteter omformuleret. Vi snakkede om, at museet egentlig mest er for voksne, og det accepterede hun heldigvis og vendte sig mod M og U’s i stedet for. Jeg tror, at hun godt vidste, at den viden hun eventuelt kunne få af at læse videre på plancherne ikke var særlig rar. Lettede over at bevare børnenes uskyldighed lidt endnu, læste vi videre, men det var svært at fokusere. Vi forlod museet og stak hovedet ind i den anglikanske kirke i stedet for. Den blev bygget i 1870’erne oven på det tidligere slavemarked efter englænderne forbød slaveri.

IMG_2405

På markedet bandt man slaverne til et træ og piskede dem. De slaver som ikke skreg eller besvimede solgtes for en højere pris. Ved kirkens alter markerer en ring af marmor det sted, hvor træet engang stod. Udenom ringen er der farvet rødt, det symboliserer slavernes blod. Udenfor igen gav kunstværket med fem stenstatuer nedsunket i jorden iført originale jernhalsbånd os kuldegysninger. Slavemonumentet vidner om at stedet engang var Zanzibars største slavemarked og det sidste lovlige af sin slags i verden.

IMG_2408IMG_2406

Byvandringens prik over i’et var det larmende, ildelugtende og kaotiske marked Darajani. En one-stop indkøbsmulighed for de lokale og et yndet turistmål.

IMG_2402IMG_2425

Flere sælgere forsøgte at få vores opmærksomhed, men vi var udmattede af kilometerne i benene og den tunge og fugtige varme og vi havde kun én ting i hovedet; iskolde colaer! Så vi bad Muhammad om at føre os hurtigt igennem kaosset og videre til Swahili House, hvor vi slukkede tørsten til byens bedste udsigt. Dagen efter fløj vi retur til Dubai. Det var en anderledes vinterferie, men bestemt ikke ringere af den grund. Zanzibar har masser af oplevelser at byde på. Og så findes Paradis på jord. Halleluja!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s