Atlantis

Atlantis på Palm Jumeirah tog vores post-corona-mødom. Efter lockdown og efterfølgende begrænsninger i yderligere en rum tid slog hotellet sine døre op for gæster medio juni. Vi trængte vildt meget til at komme ud! Væk fra huset og alt det der mindede os om den seneste krævende tid.

Det føltes mærkeligt og grænseoverskridende sådan at forlade communityet og køre af sted med børnene. Da vi svingede volvoen op foran Atlantis mødtes vi af fire af stedets ansatte, som stod klar til at åbne bildørene for os, hjælpe med bagagen og parkere bilen. Janus løftede U ud og satte ham ned. Da han slap ham eksede hans ben fuldstændig og han faldt sammen på asfalten. Janus og jeg udvekslede blikke som sagde noget i stil med: hvad mon der er galt med U? Og da Janus samlede U op igen, fik vi svaret. Han klamrede sig til ham og gemte sit ansigt bort fra de venlige ansatte. Vi tror, at det var alt for overvældende for U at se så mange andre mennesker på én gang efter tre måneders femkløver-boble. Derfor havde hans ben svigtet ham. I den tid det tog at checke ind og finde værelserne veg han ikke fra Janus’ eller min arm.

4f25ba85-29ec-4a9e-a720-264425415470

Klokken var 16.00, da vi sparkede sandalerne af og kastede os på sengen. Janus og jeg havde konfereret frem og tilbage om, hvad vi mon skulle bruge eftermiddagen på, men det viste sig, at vi blot skulle bestille et par cappuccinoer og nyde dem. Ungerne var fuldt ud beskæftiget ved hotelværelset og alle dets tilbehør. U åbnede og lukkede skuffer og snakkede i telefonen. L og M tøffede rundt i engangssutskoene og pakkede deres tøj ud. De afprøvede hårtørreren, duftede til shampooen og hoppede i sengene. Sådan gik et par timer, og vi gav corona-truslen skylden for at bestille roomservice – det kan også tænkes at det blot var ren og skær magelighed.

31ce56bb-b269-40b9-a372-82d7bbfc5548

Hotellet var langt fra fyldt og det fulgte selvfølgelig regeringens covid-19 retningslinjer, så vi blev temperaturmålt, bar ansigtsmasker og på restauranten om aftenen sad vi med større afstand til de andre gæsters borde end normalt. Hotellets pool var ikke åben, men det var den private strand. Tårnhøje varmegrader og ditto luftfugtighed gjorde solsengene overflødige, men havet var til gengæld kærkomment. Og hvilken fryd det var at lade sin krop nedsænke i det kølige havvand. Svømme og plaske. Grine og skovle sand. Sidde i vandkanten og mærke bølgeskvulp kilde tæerne. Det var så befriende og føltes så forskelligt fra det, vi havde været igennem de seneste par måneder, at vi slet ikke ku’ få nok.

0655c9fe-730d-4892-bc88-c933930d1662b5cca15b-b2de-4741-8150-0be8d657c4cc675240e6-d99d-425c-ad4b-15434ada24b8

Inkluderet i hotelopholdet er billetter til akvariet The Lost Chambers. Vi har været der før, men det er en del år siden, så vi var klar på et gensyn. Fredag eftermiddag brugte vi en times tid med at kigge på og snakke om fisk. Der var stort set mennesketomt, så vi tog os god tid ved de forskellige bassiner. Ungerne var engagerede og det var så dejligt at se dem frie og glade.

505b5400-4ee2-4c13-9e99-cd0d5bd4acfd

Om lørdagen gentog vi strandbesøget fra dagen før, inden vi kørte den halve time det tog at komme retur til Townhouse 930. Atlantis var et dejligt pusterum fra vores vante weekendrutiner derhjemme, og opholdet gjorde det lidt mere tåleligt at genoptage hjemmeskole og hjemmearbejde søndag morgen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s