Ni

L havde planlagt sin fødselsdag mindst tre måneder før den skulle finde sted. Og før nogen af os tog corona alvorligt. Hun vidste, hvem hun ville invitere, hvilket tema fødselsdagen skulle have, hvad der skulle serveres, og hvordan der skulle underholdes. Med jævne mellemrum remsede hun hele scenariet op for mig, når hun lå i seng om aftenen og skulle puttes. Jeg kendte remsen, hun havde ingen ændringer eller tilføjelser. Da vi i starten af juni stadig så corona dybt i øjnene, stod det klart for Janus og jeg, at L ville blive skuffet, når hun ikke kunne få den fest, som hun så nøje havde planlagt for sig selv og sine veninder. Og vi fik ret. Den stod malet i hendes ansigt – skuffelsen – da jeg en aften henover tandbørsten fortalte hende beskeden om den ændring, vi måtte foretage for hendes fødselsdagsfest. Ingen gæster. Det var stadig ikke tilladt at ses med andre end sin nærmeste familie, og derfor kunne L ikke invitere sine veninder.

IMG_1184

Det var svært at se hende ked af det og Janus og jeg besluttede, at vi ville give hende en god dag trods de ændrede omstændigheder. Vi ville holde fest. Bare os. Femkløveret. Jeg købte gaver på nettet og malede fødselsdagskort. Tjekkede kassen med pynt for servietter og balloner. Lyttede til L’s ønsker for menuen og lavede indkøbsliste. Bestilte blomsterbuket og brownie. Planlagde og forberedte. Og så – en uges tid før d. 24. juni – opstod der en mulighed for alligevel at invitere gæster. Desværre ikke L’s veninder, men vores svensk/belgiske venner, som vi var begyndt at socialisere med. De ville meget gerne komme og fejre L. Det var dejligt for L, som elsker at få gæster, og samtidig et skridt i retningen for normalisering af livet efter (eller måske rettere: med) corona. L’s fest blev ikke, som hun havde forestillet sig, men den var alligevel god. Fødselsdagsboller med glasur og slik, guldpyntet brownie og stoledans. Gæster, gaver og en glad L. Nu 9 år. Tænk engang.

IMG_1194IMG_1219IMG_1225

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s