Sommerferien 2020

Det her blogindlæg vil ikke rigtig samarbejde. Motivationen og tiden er der. Men det er som om, at det stritter imod. Når jeg læser mine ideer og kladder igennem, så synes jeg ikke de dur. Så skriver jeg det hele om og trykker på gem. Næste gang jeg sætter mig til rette ved computeren gentager processen sig. Det er som om, jeg ikke kan komme videre. Ny taktik i dag er at nedfælde selve skriveprocessen. Jævnfør ovenstående. Måske det giver mig forløsning? Det skal handle om sommerferien. Sommerferien i Danmark 2020. Den kom og den gik. Og den var alting og alle følelser. På en gang. Fuld af gensynsglæde, kærlighed, omsorg, fantasi og også udmattelse, magtesløshed og lignende følelsers opståen i kølvandet af alene-mor-ugerne. Den var særligt befriende i år, fordi tvivlen om, hvorvidt vi overhovedet skulle flyve nordpå var stor og varede længe. Tvetydige udmeldinger fra regeringen, misledende artikler på forskellige nyhedsplatforme og et hav af rygter i whatsapp-grupper gjorde det vildt svært at vurdere, om der var en risiko for at strande i Danmark. Tilbage i marts, da UAE lukkede grænserne, skete det så pludseligt at mange herboende expats strandede i deres hjemland eller de steder, de var rejst på ferie i flere måneder. Vi hørte om familier der var splittet, huse der stod tomme og folk der mistede deres job, fordi de ikke kunne rejse tilbage til Dubai. Jeg turde kun tage til Danmark, hvis jeg med sikkerhed vidste, at vi ville få tilladelse til at flyve retur. Med åbningen af grænserne for turister i starten af juli og i forlængelse af dette mere klare regler ved indrejse i UAE blev det muligt. Hvilken befrielse! På den måde blev sommerferien i Danmark 2020 ikke kun den sædvanlige respons til det store afsavn af vores kære og en flugt fra de 40 graders varme i ørkenen. Den blev også en forløsning på flere ugers usikkerhed med skal/skal ikke, og … ja, i det hele taget et langt corona-frikvarter fra de mange restriktioner i sandkassen.

En sommerferie der bød på små og store oplevelser med familie og venner. På Den Blå Planet, ved Andelslandsbyen Nyvang og Fregatten Jylland. For at nævne et par eksempler. Langstrakt elastisk tid udfyldtes af små stunder med billedbøger på skødet af mormor, tagfat og kortspil med morfar og for undertegnedes vedkommende samtaler med veninder over en Frelsens flødebolle i de lyse sommeraftener. Efter mere eller mindre tre måneders indespærring i en støvet og drønhed ørken var den danske natur balsam for vores sjæl. De travle myrer på havefliserne, de gavmilde hindbærbuske i haven, Midgårdsormen i Boserup Skov, krabberne i Rørvig Havn og strandene ved havet. Vi nød det, tog det ind og lagrede det på nethinden til når savnet vil blive for stort i tæt fremtid.

Tilbage i Dubai havde de fleste af vores venner ikke mulighed for at tage på sommerferie til deres hjemland i år. Forskellige årsager som f.eks. at arbejdsgiver ikke tillod udrejse eller at hjemlandene krævede fjorten dages mere eller mindre tvungen karantæne ved ankomst lå til grund. Det var med de venner i baghovedet, at jeg med større taknemlighed i år end de foregående betrådte dansk jord d. 10. juli efter en yderst behagelig flyvetur med Emirates. Min mor og lillebror tog imod os – mindst lige så taknemmelige – uden for lufthavnen med åbne arme og kæmpe smil. Hold da op, hvor var det skønt at se dem! L og M hang hurtigt omkring min bror, imens U ikke vidste, om han skulle være genert eller nysgerrig. Der var også sket meget for ham de foregående timer, han havde jo netop været ude at flyve! Vi hentede bagage og lejebil og kunne et par timer senere finde os til rette i min mors hus i Roskilde. Her boede vi de første fjorten dage. Kun en uge inde i opholdet fandt den mest dramatiske begivenhed i løbet af hele ferien sted. M fik som lyn fra en klar himmel pludselig influenza-symptomer! Huj hej med lægehenvisning, corona-test, aflysning af samtlige aftaler de efterfølgende dage, ærgrelse og bange anelser. M havde feber og snot. Masser af snot! Men ingen hoste eller ondt i brystet. Jeg troede ikke, at det var corona, men jeg var alligevel nødt til at få ham testet. Vi skulle se så mange forskellige mennesker det næste stykke tid, at det ville være ekstremt uforsvarligt ikke at få hundrede procent vished. M tog det i stiv arm trods det faktum, at han snildt ku’ ha’ troet, at en positiv corona-test er lig med døden, sådan som vi har snakket om virusset derhjemme det sidste halve år. Vi fik tre dage i isolation og så kom der svar fra testen. Ikke påvist. Sådan. Af sted med os og kramme flere kære mennesker, vi ikke havde set i hvad der føltes som hundrede år. Men så let blev det ikke helt. U afløste M og lærte to nye ord: Pudse næse. Og hvem kommer i dag anstigende med et feberhedt barn til en aftale med ordene: ”Bare rolig, det er ikke corona. Kun forhøjet kropstemperatur og snot”? Ingen, vel? Så selvom vi ikke behøvede at fortsætte isolationen, så var vi nødt til at udskyde vores aftaler endnu et par dage. L gik ikke fri, og det havde jeg heller ikke regnet med. Da det værste var aftaget genoptog vi tour-de-kære, og det gjorde godt. Genforening med Janus som havde fået mulighed for en uges ferie sammen med os i sommerhus på Djursland og bofællesskab i Tuse. Taknemlighedsfølelsen blev hængende og fyldte meget indtil vi tog afsked med Janus og flyttede retur til Roskilde – sidste etape af turen. Efter et par dage mødte jeg muren “alenemor-til-tre-dejlige-rollinger-som-roder-driller-skændes-og-ikke-kan-finde-ud-af-at-lægge-sig-til-at-sove-i-de-lyse-nætter” suppleret af social udmattelse og det tilsammen afløste slet og ret taknemlighedsføleriet. Både følelser og sindtilstande er velkendte fra forrige somre og med en viden om, at det er passerende. Min mor samlede mig op og hjalp mig over muren. Og så oprandt dagen for vores returrejse til sandkassen, og sommerferien i Danmark 2020 havde været alting og alle følelser på en gang.

Et par visuelle nedslag:

Fregatten Jylland
Fra venstre: Onkel J, Janus, undertegnede, faster J, kusine O, M, L, U og kusine L.
Djursland
Møllestensparken, Tuse
Gudmindrup
Rørvig Havn
Krabbe-kapløb
Andelslandsbyen Nyvang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s