VII

Hvert andet år mødes vi kusiner, fætre, mostre og onkler med masser af bedre halvdele og afkom til en skøn weekend med intenst samvær. Den seneste skulle været faldet i slutningen af august 2020. Med mindst en håndfuld familiemedlemmer over de 70 år og folk fra nær og fjern tog vi – arrangørerne – tilbage i maj beslutningen om at reducere weekenden til en enkelt dag i det fri med masser af plads og håndsprit. På grund af, ja, hvad tror I? … ta daaa: corona! Vores nye livsvilkår. Men det var ikke kun en weekend med hele min mors pukkelryggede vi afblæste, det var også M’s mulighed for at få en stor fødselsdagsfest i Danmark som røg sig en tur. M blev skuffet, selvfølgelig gjorde han det, men han er også et 2’er barn – fleksibel og omstillingsvant – og mere drama blev der dog ikke.   

Så da det her kærlige, kreative væsen blev syv omdrejninger d. 22. august ku’ vi ikke give ham en stor fest med den danske familie, men netop hjemvendt fra moderlandet havde vi sørget for det næstbedste. Nemlig store raslende pakker dekorativt placeret ved hans plads omkring spisebordet. Lego! Der var selvfølgelig også bøger, taske, lommekniv og pruttepude. Men Lego er M’s store passion, og han lever og ånder for at bygge og lege med det hver dag.

Her i Dubai er vi (også) stadig corona-begrænsede i vores socialliv, så vi måtte nøjes med at invitere M’s bedste ven og hans forældre og søster. De kom om eftermiddagen til hindbærlagkage og senere hjemmelavede hotdogs. Men også donuts. For M elsker donuts, og det er en spise hernede som hyppigt serveres for børn bl.a. til fødselsdage. Vi har generelt holdt meget igen med den amerikanske friture ring, for L kan ikke tåle den. Og det er en svær balance, når man ikke vil ekskludere sit barn med allergi og samtidig heller ikke vil negligere sit barn med forkærlighed for en bestemt spise. I det her tilfælde donuts. Janus løste dette dilemma i år (og mange år frem), da han på det spanske Donaccino’s hjemmeside bestilte veganske donuts. Ja, hvorfor ik’? Man kan jo få alt i Dubai!

Vi gentog succesen med stoledans fra L’s fest og tilføjede en skattejagt med ledetråde og slikposer. Udover det så vi ikke meget til M. Han var så optaget af sine nye lego-sæt, at han dårligt havde tid til andet. Det var en træt, men meget glad syv-årig, som jeg hjalp i seng den aften. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s