Juleferie

Tilbage i december skød vi tre ugers juleferie i gang med et hotelophold i staten Ajman. Det lille emirat ligger nordpå ved kysten til Den Persiske Golf og er vokset sammen med naboemiratet Sharjah. De kulturelle oplevelser man kan få i Ajman ligner til forveksling de andre emiraters, og det passede os egentlig fint, for vi havde ikke lyst til museum om beduiner eller souvenirs i souken. Vi ville slappe af. Taskerne var pakket med gigantiske mængder af bøger, spil og legetøj. Både til at være sammen om, men også alene med. Og det var inden for disse to poler vores fire dage udspillede sig. Vi skiftede mellem at være sammen alle fem eller blot 2-3 stykker af os – på kryds og tværs – og med små pusterum alene hver for sig. Alt hvad vi foretog os var udelukkende lystbetonet. Vi legede, spiste og sov, som det passede os. Miniferien virkede som en kæmpe energioplader for os alle fem. Tiltrængt og værdsat.

Tilbage i Dubai stod julen for døren. Og – mindst lige så vigtigt – et besøg nordfra. Både min mor og min bror havde besluttet sig for at holde jul her i Dubai sammen med os. De skulle lande natten til d. 20.12.20 og boy oh boy vi glædede os. Dagene op til fodrede jeg L og M med små opgaver relateret til det forestående besøg. Tanken var, at de kunne udføre dem, så ventetiden blev lidt mere tålelig. M hjalp mig med at lave den mysli, som mormor særlig godt kan li’. L lagde rent sengetøj på sofasengen til min bror og pyntede natlampen med en sød julebesked i glimmer. Vi købte stort ind i Carrefour og stod på hovedet i vasketøjskurven, da vi kom retur. Målet var at forberede særlig forkælelse og at have så få praktiske to-do’s at skulle udføre, når vores kære arriverede.

Min mor har efterhånden besøgt os mange gange – det var nok cirka hendes ellevte besøg denne gang – men det er stadig specielt, at vække hende morgenen efter ankomst. Børnene træder hinanden over tæerne for at komme til først, når vi forsigtigt åbner døren ind til gæsteværelset. De er på en gang ivrige og fulde af hurtige bevægelser og mange ting at fortælle og samtidig lidt generte og tilbageholdende med et lad-mig-lige-se-mormor-an-blik i øjnene. Sidstnævnte følelse fordufter som regel hurtigt for trods den store afstand mellem Danmark og Dubai, så har min mor og L, M og U en meget tryg og kærlig relation. Og min mor er tålmodigheden selv og løfter op i L’s nyklippede hår, rokker med M’s syvende rokketand og smiler til U, som fortæller et eller andet om noget han har set, hørt eller gjort. Jeg holder mig i baggrunden til der bliver plads, og jeg har også mit kram til gode. Og det er okay. At se de små i genforeningen med min mor er nok for mig lige der.

Og sig mig engang hvorfor er universet indrettet sådan, at når man har det herligt med dem man elsker, så spæner tiden med lysets hastighed derudaf? Kan nogen svare mig på det? Nok ikke, men altså vi havde nogle meget dejlige dage sammen om end det føltes som alt for få. Sol, strand og pool gav nordboerne den energi og de D-vitaminer, som de trængte til. Juledagene sørgede for hygge og forkælelse af smagsløgene med bl.a. hjemmelavede æbleskiver, gløgg, vores traditionelle julemiddag den fireogtyvende og flæskestegssandwich dagen derpå. Det var min bror og jeg som påtog os indkøbene til julemenuen. Min mor stod for det vegetariske indslag – en svampepostej – men derudover skulle vi også have en flæskesteg samt tilbehør. Kartofler og rødkål kan købes de fleste steder, men en flæskesteg er ikke det nemmeste at finde i et muslimsk land. Hvert år i december svømmer Facebook-gruppen ”Danskere bosat i Dubai” over med spørgsmål om, hvad flæskesteg oversættes til på engelsk, og hvor man kan købe én. I år tog jeg ikke videre notits af svarene derinde. Jeg var sikker på, at det var hos slagteren i Waitrose, jeg for to år siden havde købt flæskesteg. Så os af sted til Marina Mall. I køledisken lå der forskellige udskæringer af gris. Det overraskede mig nu ikke. Men jeg havde forventet, at jeg med lidt forklaring og hjælp fra en medarbejder kunne finde frem til det rigtige stykke. Men det var ikke nemt, og min bror og jeg blev begge usikre på, hvad der var hvad. Vi vendte og drejede de forskellige stege, ringede til Janus for at tage ham med på råd, snakkede med slagteren om, hvad vi mente med pork roast, og hvordan den skulle tilberedes osv., og ALLIGEVEL kom vi hjem med et forkert stykke af grisen. Det var først d. 24., da vi pakkede stegen ud af plastikket, at vi opdagede, det ikke var en flæskesteg. Kødet havde et tykkere lag fedt og var rullet på en speciel måde. Det ville egne sig godt som stegt flæsk, men ikke flæskesteg. Derfor besluttede Janus og min bror at tilberede det anderledes ved bl.a. at komme væde i bunden af bradepanden. Og til min lettelse proklamerede de begge under julemiddagen, at det smagte okay.  Men når det er skrevet, så skal det også fortælles at Janus dagen efter kørte i Marina Mall igen for at købe en rigtig flæskesteg, så vi kunne få flæskestegssandwich om aftenen, som vi plejer d. 25.12.

I min familie er der en stærk tradition for at tilbringe 1. juledag hos min morbror, som har fødselsdag samme dag. Så længe jeg kan huske, er jeg kommet der med min mors søstre, mænd, mine kusiner og fætter. Senere med kærester, ægtefæller og så børn. Det meste af tiden går med at snakke, spise og drikke, men en særlig aktivitet, som også gentager sig år efter år er pakkeleg. Reglerne er som de fleste kender dem. Alle medbringer en lille gave, som anbringes på midten af det store bord. Med to terninger i raflebægre forsøger deltagerne at slå en 6’er, så de kan ta’ en pakke. Når alle pakkerne er fordelt ud sættes et stopur og så stjæles der fra hinanden. L og M huske legen fra de gange, hvor vi har holdt jul i Danmark, og derfor skulle vi selvfølgelig også lege den i år. Jeg brugte en time i Park´n´Shop for at finde små gaver en eller flere af os ville ku’ bruge. Ved eftermiddagskaffen d. 25. hældte jeg dem ud på midten af havebordet. Ungernes øjne lyste af forventning. Men det er ikke nemt for et yngre barn at tackle følelserne, der følger i kølvandet af at have fået stjålet en gave, der lå lige foran ham. Og M kender sig selv godt og startede derfor ud med at sige, at han ikke havde lyst til at være med. Men efter at have betragtet os andre i en rum tid, ombestemte han sig, og det var godt, for han havde det sjovt i legen. Min bror tog en lille video af seancen, som vi kunne sende til min morbror sammen med en fødselsdagshilsen. Da stopuret ringede pakkede vi chai-te, junior UNO, bagageelastik til cyklen og andre godter ud. Nogle af os byttede, så alle endte med at være tilfredse. Allerede næste morgen sendte vi en træt, men glad morbror retur mod det kolde nord. Min mor tog et par ekstra dage, inden hun også vendte næsen hjemad. Derefter pustede vi ud, inden vi gik i gang med forberedelserne til nytår.   

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s